Annonce
Internationalt 4. feb. 2010 KL. 21.33

Genopbygning i Haiti vil tage 20 år

Amerikansk professor er pessimist. Bush-regeringen har et medansvar for Haitis politiske kaos.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Jordskælv i Haiti

Selv om det allerede ser sort ud for Haiti, tegner fremtiden ikke lysere.

Faktisk er chancerne for, at genopbygningen i det jordskælvsramte bliver en succes meget, meget små.

Det siger institutleder på Internationale Studier ved Universitet i Miami, Bruce Bagley, over telefon fra solrige Florida til politiken.dk.

»Hvorfor skulle jeg være optimistisk? Hvorfor skulle nogen være optimistisk? Hvis man er optimist, er det fordi, man ikke aner, hvad der foregår i Haiti«, slår han fast.

LÆS OGSÅ Myg og fluer giver nye problemer i Haiti

Tre problemer
Bruce Bagley er velformuleret og taler hurtigt, og som han selv siger: »Jeg er jo akademiker, så jeg elsker at dele mine pointer op«.

Derfor slår han også hurtigt fast, at der er tre årsager til, at hans forventninger til genopbygningen i Haiti er så lave, som de er. Altså udover det prismæssige aspekt - for det bliver »ekstremt dyrt«, som han siger.

Bruce M. Bagley

Ph.D i statskundskab fra University of California i Los Angeles, Californien. Han forsker blandt andet i relationen mellem USA og LAtinamerika, med særligt fokus på narkohandel og sikkerhedsproblematikker.

Han er i dag institutleder på Internationale Studier ved University of Miami i Miami, Florida.

»For det første har Haiti ingen rigtig regering. Den virker ikke. Det er ikke noget nyt, for Haiti har haft ekstremt svage politiske institutioner i lang, lang tid. De kan ikke genskabes på en dag«.

»For det andet er verden i økonomiske krise. USA, som er en vigtig aktør i Haiti, er i dybe, økonomiske problemer, og har en kongres, der er meget lidt samarbejdsvillig med Obama. Samtidig er vi i gang med to krige. Så det vil begrænse den hjælp, USA kan give«, siger han.

»For det tredje viser det internationale samfund måske sympati lige nu. Men ligesom med problemerne i Darfur, vil Haiti blive skubbet i baggrunden, når den næste krise kommer, eller hvis der kommer en ny tsunami eller et nyt jordskælv. Mange lande giver en masse løfter, men af forskellige årsager opfylder de dem ikke«, siger han.

Dygtige til den hurtige hjælp. Men...
Bruce Bagley understreger, at det internationale samfund er god til at håndtere første stadie af nødhjælpen, der handler om at rykke hurtigt ind med mad, medicin og redningsarbejdere.

Det er fasen efter dette, det lange, seje træk, der igen og igen er en fiasko.

I Haiti skyldes det en konsekvent mistillid til den haitianske regering. Og det har haft en selvforstærkende effekt, fordi de politiske institutioner er blevet svagere og svagere, efterhånden som internationale aktører har ignoreret dem.

Som eksempel nævner Bruce Bagley tiden under George W. Bush, tidligere præsident i USA, hvor der »ikke blev givet en rød øre« til Haitis regering. I stedet blev nødhjælpen givet via katolske organisationer.

»Resultatet har været, som jeg ser det, at vi har undermineret regeringsinstitutionerne i Haiti og gjort dem svage. Her er jeg særligt kritisk over for George W. Bush-regeringen, der kun gav nødhjælp via tredje parter. Og som fik Aristide væltet«, siger Bruce Bagley.

Men hvad så?
Jean-Bertrand Aristide har i flere omgange været præsident i Haiti - første gang i 1991 som landets første demokratisk valgte overhoved.

Han blev i 2004 væltet ved et militærkup, som eks-præsidenten hævdede, blev orkestreret af USA. Dette blev dog benægtet fra Bush-regeringens side.

Jeg er nødt til at spørge dig – hvad foreslår du så, at der gøres?

»Jeg har hørt flere ideer til, hvad man kan gøre«, siger Bruce Bagley og deler atter sine pointer op i tre.

»For det første skal der konstitueres et råd af prominente haitianske rådgivere, der skal være med til at udforme en plan for genopbygningen«, siger den amerikanske professor.

»For det andet skal der etableres en mekanisme, der koordinerer indsatsen. Ellers ender de enkelte lande, hvad end det er Danmark eller Spanien eller USA, med at skubbe i vidt forskellige retninger. Det dur ikke, hvis det skal være seriøst, og hvis ikke kaos skal fortsætte«.

»Og for det tredje skal vi ikke bare få Haiti tilbage til situationen før jordskælvet. Haiti har brug for, at omverdenen forpligter sig på den lange bane. Der skal skabes jobs, og der skal bygges huse, som kan stå imod orkaner og mudderskred. For der vil komme flere naturkatastrofer, det er sikkert og vist«.

Mange lande giver en masse løfter, men af forskellige årsager opfylder de dem ikke

Bruge Bagley om viljen til at hjælpe i Haiti

Hvis ikke landet er forberedt på nye orkaner og mudderskred, og eventuelt også nye jordskælv, vil »Haiti blive taget på sengen«, siger Bruce Bagley.

Igen.

Kritik og forsvar af FN
Diskussionen om genopbygningen i Haiti kører i højeste gear blandt organisationer og intellektuelle.

Blandt andet har fire haitianske professorer langet skarpt ud efter FN i et åbent brev, hvor de slår fast, at en FN-ledet indsats vil være lig med fiasko.

LÆS ARTIKEL Opråb fra Haiti: FN vil spilde Haiti-millioner

Ifølge Washington Post drømmer haitianerne på gaden om, at USA tager over og leder og fordeler arbejdet. Også deres tiltro til deres egne politikere er meget lille, skriver avisen.

LÆS ARTIKEL Haitianere vil have USA til at tage styring

Haiti

Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP
Foto: DAMIAN DOVARGANES/AP

Tirsdag 12. januar om eftermiddagen lokal tid blev Haiti ramt af et voldsomst jordskælv.

Skælvet ramte hovedstaden Port-au-Prince klokken 22:53 dansk tid, klokken 16:53 lokal tid.

Det er målt til 7.0 på Richter-skalaen og er det mest voldsomme i området i 200 år.

Siden har en række efterskælv rystet Haiti. Det største kom en uge efter jordskælvet og er målt til 6.1 på Richter-skalaen.

Mellem 100.000 og 200.000 mennesker frygtes omkommet i ruinerne.

Foto: XING GUANGLI/AP
Foto: XING GUANGLI/AP

Flere humanitære bistandsorganisationer har taget initiativ til at samle ind til fordel for de overlevende i Haiti:

Du kan hjælpe her:

Folkekirkens Nødhjælp:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 55 65 og støt med 100 kr.

SMS: sms NØD til 1277 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via kontonummer: 9541 - 540 0023 – mrk. Haiti

Via hjemmesiden noedhjaelp.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

IBIS:

IBIS’ samarbejdspartner Alliance2015 er i Haiti og kan støttes på flg. måder:

SMS: sms NØDHJÆLP til 1220 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 2191 konto 5906923108 - mærk betalingen 'Nødhjælp'.

Det er også muligt at støtte med et beløb med Dankort på Ibis’ hjemmeside: www.ibis.dk

Læger uden grænser:

Telefon: Ring på tlf. 90 54 08 40 og støt med 150 kr.

Sms: sms LÆGE til 1414 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst).

Via hjemmesiden msf.dk kan man ligeledes donere et beløb til katastrofefonden.

Red Barnet:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 57 56 og støt med 100 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1277 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Via hjemmesiden redbarnet.dk kan man donere et beløb til Børnekatastrofefonden.

Røde Kors:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 56 og støt med 150 kr.

SMS: sms KATASTROFE til 1231 og støt med 100 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 6 20 20 20

Giro: Indbetal et beløb på gironummer 6 20 20 20

Via hjemmesiden drk.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Unicef:

Telefon: Ring på tlf. 90 56 56 99 og støt med 150 kroner

SMS: sms AKUT til 1231 og støt med 150 kr. (+alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal et beløb via reg.: 9541, kontonr: 1028 4651

Via hjemmesiden unicef.dk kan man donere et beløb til hjælpearbejdet.

Mellemfolkeligt Samvirke:

SMS: sms 'STØT' til 1919 og støt med 100 kroner (+ alm. takst)

Via hjemmesiden www.ms.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

ASF - Dansk Folkehjælp:

Telefon: Ring 90 56 64 44 og støt med 100 kr.

SMS: Sms 'STØT' til 1999 og støt med 100 kr. (+ alm. trafiktakst)

Bank: Indbetal beløb via reg. nr. 5301 konto nr. 0900013.

Via hjemmesiden www.folkehjaelp.dk kan man ligeledes donere et beløb til hjælpearbejdet.

SOS-Børnebyerne:

SMS: Støt med 150 kr. Skriv SOS til 1231

Ring: Støt med 150 kr. Ring 90 56 56 05

Bank: Reg.nr. 3001, konto: 1029 1836

Bliv Haiti-fadder på www.sos-borneby.dk

Caritas Danmark:

Giro 404-3979

Bank: reg. nr. 2191 Konto: 348 725 4516

Via SMS

Der er desuden mulighed for at donere via hjemmesiden www.caritas.dk

ADRA

Støt med 100 kr. ved at sms ADRA 100 til 1231 (+ alm. SMS takst)

Via din bank eller netbank: Lav en girooverførsel til gironummer 868 8222 eller en bankoverførsel til Danske Bank 9570 0008688222.

Husk at mærke overførslen ’HAITI’.

Læs mere på ADRA's hjemmeside

Foto: IVANOH DEMERS/AP
Foto: IVANOH DEMERS/AP

Geografi: Haiti udgør den vestlige del af øen Hispaniola i Caribien. Nabolandet mod øst er Den Dominikanske Republik.

Befolkning: 8,7 millioner, 95 procent er sorte haitianere, der nedstammer fra afrikanere.

Areal: 27.750 km2 (Danmark: 43.000 km2)

Befolkningstæthed: 291,8 indbyggere/km2

Valuta: Gourdes

Hovedstad: Port-au-Prince

Sprog: Fransk (officielt), tales af mindre end 20 procent af befolkningen. Flertallet taler kreolsk.

Religion: Katolikker 80 procent, protestanter 16 procent. Det anslås, at 50 procent af befolkningen praktiserer voodoo-religionen.

Historie: Selvstændighed i 1804

Middellevetid: Mænd 52 år, kvinder 53 år.

Bruttonationalprodukt per indbygger: 1.900 US-dollars (9.750 kroner), (Danmark: 310.248 kroner)

Statsoverhoved: Rene Preval

Foto: DAVID DE LA PAZ/AP
Foto: DAVID DE LA PAZ/AP

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle og har i mange år været præget af politisk vold og ustabilitet.

Fra 1957 til 1986 var Haiti et diktatur regeret af den magtfulde Duvalier-familie. Francois Duvalier, også kaldet Papa Doc, overtog magten i 1957 og erklærede sig selv 'præsident for livet'.

Ved hans død i 1971 overtog sønnen, Jean-Claude Duvalier, også kaldet Baby Doc, magten over landet. Han flygtede senere til Frankrig, da amerikanerne pressede på for at ændre de politiske forhold i Haiti.

Den tidligere præst Jean-Bertrand Aristide overtog magten over landet i 1989.

Et væbnet oprør afsatte Aristide i februar 2004, og en midlertidig regering blev sat til at forberede det første demokratiske valg siden 1989.

FN sendte derefter cirka 8.000 fredsbevarende styrker under navnet Minustah (United Nations Stablization Mission in Haiti) til landet.

Selvom haitianerne i maj 2006 kunne indsætte en demokratisk valgt præsident og parlament, er FN styrkerne stadig vigtige i opretholdelsen af fred og stabiliset i landet.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer

Haiti ramt lige i hovedstaden

Annoncer
3

International partner

Det sker
gadefest. Distortion bryder løs fra på onsdag og ugen ud - nu også med pop up-fester i Ishøj, Skovbrynet og Ballerup. - Foto: Nick Levin (arkiv)
28. maj. KL. 12.36

På onsdag går det løs: Guide: Din Distortion

ibyen anbefaler

restaurant & cafe