Afgrøder, der vokser vildt i stedet for at blive høstet. En bæk, der tørrer ud, et hus eller en landsby, der bliver brændt ned.

Landskabet sladrer om, hvad der foregår på jorden. Fritvoksende afgrøder kan fortælle, at mange mennesker er blevet fordrevet eller er døde. Udtørrede bække tyder på tørke, og nedbrændte landsbyer, hvor markerne omkring ikke har taget skade, tyder på en menneskeskabt forbrydelse.

Pilotprojekt for Amnesty
Alt sammen er det synligt for de satellitter, der kredser om Jorden. Og nu vil Amnesty International, som den første ikkestatslige organisation, benytte sig af satellitfoto til at dokumentere omfang og udbredelse af humanitære katastrofer. I et pilotprojekt udført af den danske afdeling retter organisationen linsen mod den humanitære katastrofe i Sudan, hvor millioner af mennesker er blevet fordrevet fra deres hjem.

Billederne dokumenterer, hvor mange landsbyer der er brændt ned i løbet af det seneste år. Sammenholdt med nedskrevne beretninger fra flygtninge og nødhjælpsarbejdere giver satellitbillederne dokumentation for katastrofens omfang.

»Vi har udviklet et redskab, der ikke alene virker som en rygende pistol, men som en klar indikation af, at der fra 2003 til 2004 er sket en mærkværdig ændring på billederne«, siger Amnesty Internationals generalsekretær i den danske afdeling, Lars Normann Jørgensen.

Teknik er udviklet af dansker
Metoden er udviklet af den danske ingeniør Erik Prins, der har undersøgt satellitfotos fra marts 2003 og maj 2004. Ved hjælp af billederne kan han påvise, at 155 ud af i alt 352 analyserede byer, alle beliggende i den vestlige del af Darfur, er brændt.

På billederne er de nedbrændte byer mørkere end de andre. For at give et sikkert testresultat bygger Erik Prins' analyse på, at en nedbrændt by skal være mindst 15 procent mørkere, end den er på billedet fra 2003.

»Sikkerhedsmargenen er høj, og der vil være flere byer end dem, vi her beskriver som nedbrændte, der reelt er brændt«, siger Erik Prins fra Prins Engineering.

Perspektivet i pilotprojektet er stort. En af Amnesty Internationals vigtigste funktioner er at dokumentere humanitære katastrofer, og satellitterne kan tage billeder dér, hvor observatører ikke kan komme frem, og hvor verdenssamfundet har svært ved at få øjnene op:

Redskab
»Her er tale om et redskab, der kan bruges meget bredt til at påvise menneskerettighedskriser. Situationerne i Irak og Afghanistan har drænet verden for opmærksomhed, men dette bruges til at sætte fokus på konflikten«, siger Amnesty Internationals Lars Normann Jørgensen og nævner situationen i Nepal som eksempel på en konflikt, der kunne overvåges næste gang.

Amnesty International håber, at FN og den danske regering vil benytte billederne til at skride ind i konflikter noget før.

»Når Sudans regering nægter, at der sker overgreb og fordrivelser af befolkningen, kan disse billeder blive smækket på bordet«, siger Lars Normann Jørgensen.

Dokumentationen kan dog ikke bruges alene. I princippet kan de brændte byer være overdænget med vand - det giver den samme refleksion på satellitbillederne. Ingen billeder kan dokumentere voldtægter og overgreb på civile.

Billederne, som Amnesty har haft til rådighed, har ikke været optimale. USA's regering har for eksempel billeder til rådighed, der er af meget bedre kvalitet.