Annonce
Internationalt 21. feb. 2010 KL. 20.48

Israel afslører ny kæmpedrone

Ny flåde af ubemandede fly kan nå hele vejen til Iran.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Israel har løftet sløret for en ny flåde af ubemandede fly, de såkaldte droner.

De nye droner er det israelske luftvåbens hidtil største ubemandede fly, skriver nyhedsbureauet AP.

Med et vingefang på 26 meter er dronerne således på størrelse med passagerflyet Dash 8-200.

Kan nå til Iran
Ifølge fabrikanten bag, det statsejede 'Israel Aerospace Industries', kan dronerne holde sig i luften i op til 20 timer i træk uden at skulle tanke.

Det gør det førerløse fly i stand til at nå hele vejen til Iran, skriver AP.

Nyhedsbureauet skriver videre, at den nye drone, med navnet 'Heron TP', primært skal anvendes til overvågning såvel som transport af nyttelast.

Slår sin forgænger
Med sin store rækkevidde overgår den israels nuværende ubemandede fly 'Heron'.

Heron TP er i stand til at flyve i 12.000 meters højde.

»Med indvielsen af Heron TP realiserer vi luftvåbnets drøm«, siger brigadegeneral Amikam Norkin, der er øverste ansvarlig for den luftbase, der opererer dronerne.

»Heron TP er et teknologisk og operationelt gennembrud«, sagde brigadegeneralen videre under indvielsen.

Israel er fåmælt
De israelske myndigheder nægter at oplyse størrelsen på den nye flåde, og om de er tiltænkt til at skulle bruges mod Iran.

»Heron TP har potentialet til at udføre nye missioner, efterhånden som de dukker op og bliver relevante i fremtiden«, siger generalmajor Ido Nehushtan, der er øverste ansvarlig for det israelske luftvåben.

Kan bruges mod Iran
En anonym kilde fra det israelske forsvar udtaler dog til AP, at Heron TP kan været et nyttigt værktøj mod Iran.

Samme anonyme kilde oplyser, at Heron TP også kan anvendes til at 'jamme', altså hindre fjendtlig radiokommunikation eller radarsystemer.

Langvarig strid
Situationen med Israel og Iran har længe været højspændt.

Ifølge Israel er Iran meget tæt på at kunne producere atomvåben.

Det er ikke mere end nogle få dagen siden, at Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, forsøgte at presse på Rusland til at lægge sanktioner mod Iran.

Det lykkedes dog ikke ministerpræsident Netanyahu at overbevise Ruslands præsident Dmitrij Medvedev.

Ifølge flere israelske medier, blandt andet 'Israel Today', betyder det konkret, at Rusland fortsat vil forsyne Iran med antiluftskyts.

LÆS OGSÅRusland afviser Iran-sanktioner trods Israels pres

Har allerede været i aktion
Den nye Heron TP har været under udvikling i næsten et årti.

Selv om indvielse fandt sted i dag, så har den allerede været i aktion for omkring et år siden. Det skete under Israels offensiv mod den militante palæstinensiske gruppe Hamas på Gazastriben.

Første gang Israel anvendte droner var i 1970'erne. Siden da er flåden af israelske droner vokset, og de støtter i dag rutinemæssigt israelske soldater på landjorden.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer