Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 1. mar. 2010 KL. 08.31

Bilbombe koster civile livet i Afghanistan

En bilbombe i det sydlige Afghanistan har kostet fire civile livet. Talibanmilitsen har taget skylden for angrebet og siger, at udenlandske soldater blev dræbt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

En bilbombe, der var rettet mod Nato-køretøjer i det sydlige Afghanistan, har kostet mindst fire civile livet, meddeler Afghanistans indenrigsministerium.

Talebanmilitsen, der på niende år kæmper mod de vestlige styrker og den amerikanskstøttede afghanske regering, har taget skylden for angrebet.

Gerningsmændene kørte en bil fyldt med sprængstoffer ind i en kolonne med Nato-køretøjer på hovedvejen mellem Kandahar og Spin Boldak, der grænser op til Pakistan. Ifølge indenrigsministeriet blev fire civile dræbt og en såret.

Vejbombe dræbte 11
En talsmand for talibanmilitsen hævder, at 11 udenlandske soldater blev dræbt ved angrebet. Men militsen overdriver jævnligt tabstallene for de udenlandske styrker.

Der var ingen umiddelbare kommentarer fra Nato om angrebet.

Dagens angreb kommer, dagen efter at en vejsidebombe kostede 11 civile, heriblandt kvinder og børn, livet.

ritzau