Annonce
Internationalt 17. mar. 2010 KL. 09.59

EU sælger udstyr til torturbødler

Amnesty International dokumenterer i en ny rapport, at lande som Tjekkiet, Tyskland, Italien, Spanien og Belgien eksporterer torturinstrumenter.

Annonce

Mest læste

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det lille belgiske firma Sirien, der primært lever af at sælge fartmålere til færdselspolitiet, optræder i en ny rapport fra Amnesty International, der dokumenterer, at europæiske virksomheder er involveret i en omfattende handel med potentielle torturinstrumenter.

Firmaet fra Bruxelles har nemlig en bibeskæftigelse, der giver Amnesty International anledning til at nævne det på en ny liste over EU-eksportører af torturinstrumenter: Sirien eksporterer chokpistoler, som er forbudt i Belgien, til Tunesien, Algeriet og Marokko.

»Det er politiudstyr, som er et alternativ til at skyde forbrydere en kugle i hovedet. De her chokpistoler redder liv, så det kan jeg ikke se noget problem i«, siger firmaets eksportchef, Erwin Lafosse:

»Kan den slags bruges til tortur? Jo, måske, lige så vel som en kølle, en telefonbog eller et badekar. Men man kan jo ikke forbyde alting«.

Lafosse understreger, at Sirien ikke sælger chokbælter fra samme firma i USA, sådan som Amnesty hævder. Han har ingen kvaler med eksporten af chokpistoler, som ifølge Sirien er fuldt lovlige, og som kun går til ordensmagten i de tre nordafrikanske stater – der »respekterer menneskerettigheder mere og mere«.

Hul i lovgivningen

Det er Amnesty International mildest talt ikke enig i. Organisationen offentliggør i dag en ny rapport, der anklager virksomheder og myndigheder i en række EU-lande for at udnytte en hullet europæisk lovgivning til at sælge potentielle torturinstrumenter rundt omkring i verden.

På trods af at EU i 2006 indførte regler om eksporten af politi- og sikkerhedsudstyr, der kan bruges til tortur, så fortsætter handlen ifølge Amnesty i vidt omfang.

Alt fra piggede køller, fodlænker og tommelskruer til peberspray og chokbælter ryger over disken fra lande som Tyskland, Italien, Spanien, Belgien og Tjekkiet.

»Ingen argumenterer for, at det er bedre at blive skudt af ammunition end af en elektrisk pistol eller et andet instrument. Det, vi er bekymret over, er, at vi ser dette udstyr udbredt til private og til politi- og sikkerhedsudstyr i lande, hvor det i nogle tilfælde vil blive brugt til tortur«, siger Mike Lewis, der har ledet arbejdet med Amnestys rapport.

Lovgivning støver til
EU-landenes regler indebar kontrol med eksport og import af instrumenterne, men fire år senere har en række medlemslande ifølge Amnesty ikke gennemført lovgivningen. Og kun syv lande har offentliggjort, hvilke eksportlicenser de har udstedt til virksomheder, der producerer udstyr, som kan bruges til tortur, hvis de kommer i de forkerte hænder.

»Dermed fastholder medlemslandene os i mørket om størrelsen på denne handel i EU, selv om de er forpligtet til at rapportere om deres aktiviteter. Dette marked er i forvejen meget uigennemsigtigt«, siger Mike Lewis til Politiken.

Tyskland og Tjekkiet er blandt de lande, der har oplyst offentligheden om, hvem der har fået tilladelse til at sælge udstyr, der kan bruges til tortur.

Ifølge Amnesty er det bekymrende, at elektriske chokvåben, fodlænker og kemiske spray er blevet solgt til ni lande, hvor politi- og sikkerhedsstyrker tidligere har brugt den slags udstyr som torturinstrumenter. Amnesty henviser blandt andet til Cameroun, Pakistan og Moldova.

Har solgt chokbælter
Spanien og Italien fremhæves i rapporten, fordi virksomheder i de to lande via et hul i lovgivningen har solgt elektriske chokbælter helt lovligt, selv om der er forbud mod dem i EU.

»En af de mest bekymrende teknologier er elektriske chokbælter, ærmer og håndjern, der aktiveres med en fjernbetjening. De er lavet til fanger, som allerede er bag lås og slå, så det er meget svært at retfærdiggøre, at de skal bruges til tilbageholdelse«, siger Mike Lewis.

Amnesty har fået hjælp til rapporten fra Omega Research Foundation, hvor researcher Michael Crowley siger, at medlemslandene bliver nødt til at indføre en effektiv kontrol for at sikre, at udstyret ikke bliver en del af bødlens værktøjskasse.

Annonce
Annoncer
Danmark
29. maj. KL. 05.58

PET anholder brødre for at planlægge terror i Danmark

To dansk-somaliske brødre er blevet anholdt for at være i færd med at forberede en terrorhandling, oplyser PET

Fodbold
28. maj. KL. 22.39
Stjernefrø. Eden Hazard (til venstre) er også en central figur på det belgiske landshold, som han her ses i aktion for. - Foto: YVES LOGGHE (arkiv)/AP

Stortalent røber Chelsea-skifte på Twitter

Den ombejlede belgier Eden Hazard meddeler på Twitter, at han skifter fra Lille til Chelsea.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer