Vennesælt. Så sent som i juni var der høflige ord mellem udenrigsministrene Kristian Jensen (tv.) og Vittus Qujaukitsoq (th.). Her flankerer de Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, og deres amerikanske kollega, John Kerry, under et besøg i Ilulissat. Nu er tonen langt køligere.
Foto: Evan Vucci/AP

Vennesælt. Så sent som i juni var der høflige ord mellem udenrigsministrene Kristian Jensen (tv.) og Vittus Qujaukitsoq (th.). Her flankerer de Grønlands landsstyreformand, Kim Kielsen, og deres amerikanske kollega, John Kerry, under et besøg i Ilulissat. Nu er tonen langt køligere.

Internationalt

Grønland frygter radioaktivt udslip fra missilbase

Risikoen for forurening fra en forladt militærbase under indlandsisen får Grønland til at kræve øjeblikkelig handling.

Internationalt

Har der i årevis været radioaktiv forurening fra den amerikanske militærbase Camp Century under Grønlands indlandsis? Det spørgsmål er begyndt at forpeste forholdet mellem Grønland og Danmark.

Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vittus Qujaukitsoq, beskylder sin danske kollega, Kristian Jensen (V), for at lyve om om forureningsaffæren. Et forsoningsmøde torsdag aften slog fejl, og Grønland fastholder sin trussel om at indbringe sagen for FN, hvis ikke Danmark tager sagen mere alvorligt.

For mig at se er det her primært et spørgsmål mellem USA og Danmark

»Kristian Jensen fastholder, at alle spørgsmål vedrørende den radioaktive forurening ved Camp Century er besvaret. Dette er simpelthen lodret forkert«, siger Vittus Qujaukitsoq.

LÆS ARTIKEL

Han vil have Danmark til straks at undersøge, hvor stort problemet er.

»Det vigtigste for mig er forureningens påvirkninger. Det skal afdækkes, hvor farlige de er for miljøet, naturen, mennesker og dyr«, siger han.

Camp Century blev forladt i 1967, men uden at fjerne store mængder kemisk og giftigt affald samt lavtradioaktivt spildevand fra en atomreaktor, fordi forventningen var, at isen aldrig kunne smelte. Et videnskabeligt studie, der blev offentliggjort i august, har påvist, at det kan ske i dette århundrede.

Allerede i begyndelsen af 2014 var basen og risikoen for radioaktivt affald et politisk emne. Her fik Grønfeld ifølge Vittus Qujaukitsoq den besked, at der ikke var nogen radioaktiv trussel.

LÆS ARTIKEL

Den nye artikel har fået debatten til at eksplodere, og som beskrevet i Politiken torsdag har Grønland truet den danske regering med at indbringe sagen for FN, hvis ikke Danmark og USA straks får undersøgt, hvor stort problemet er.

Dårlig sag for Danmark og USA

Det var ikke en populær besked i København, hvor man nødig vil indlede forholdet til den nyvalgte præsident, Donald Trump, med en international møgsag.

Derfor opfordrer Kristian Jensen grønlænderne til at tage sagen med ro. Lige nu er basen solidt indkapslet i indlandsisen, og før man kontakter amerikanerne, er det vigtigt både at undersøge både forureningen på stedet og den svære jura.

Samtidig understreger han, at Danmark ikke prøver at tørre sagen eller arbejdet med at rydde op over på grønlænderne. Men det er ikke helt ligetil at løse problemer, ingen havde forudset i den kolde krig.

Dette er simpelthen lodret forkert

»Det havde været nemmere, hvis der var en standardkontrakt i forholdet mellem Grønland og USA og Danmark på de her spørgsmål, men det er der ikke. Derfor kan jeg ikke sige noget endegyldigt, før vi har undersøgt det juridiske problem til bunds. Men for mig at se er det her primært et spørgsmål mellem USA og Danmark«, siger han.

Vittus Qujaukitsoq kan ikke forstå, hvordan det så skråsikkert kan siges, at basen er indkapslet.

»Alle andre steder ser vi at indlandsisen smelter om sommeren ved afløb fra overfladen til grundfjeld, med afløb ud til havet. Hvordan og på baggrund af hvilke analyser, udenrigsministeren kategorisk kan afvise, at dette også skulle være tilfældet her, det kan jeg ikke udtale mig om«.

Varmt emne i befolkningen

I Grønland er der stor opmærksomhed på sagen, siger den grønlandske politiske analytiker Sten Lund.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der verserer i befolkningen ubekræftede rygter om, at radioaktivt smeltevand er lækket de 200 kilometer fra basen til kysten og gør sælerne syge, og sagen har sparket til den evige debat om løsrivelse.

»Der er en del vælgere, der interesserer sig for det, så der er kort sagt stemmer i det«, siger han. »Mange i debatten råber om selvstændighed uden egentlig at være bevidste om, hvad det indebærer«.

For Kristian Jensen er sagen dobbelt uheldig, fordi der lige nu forhandles om en ny aftale om den sidste amerikanske base i Grønland, Thulebasen. Han opfordrer derfor til at fokusere på Thulebasen, før en ny regering om mindre end to måneder begynder at skifte alle topembedsmænd ud, så arbejdet skal begynde forfra med en regering, der måske er mindre lydhør over for Grønland og Danmark end den nuværende.

LÆS ARTIKEL

»Men det kræver, at vi både fra dansk og grønlandsk side prioriterer nogle kræfter - at det er det spørgsmål, vi bruger tid på. Og det vil jeg kraftigt anbefale, at vi fællesskab gør«.

At dømme efter tonerne fra den grønlandske regering bliver det næppe nemt.

Vil du gerne følge med i de nyeste artikler fra Adam Hannestad eller Internationalt, så klik på ’Følg’-knappen i toppen af denne artikel. Så dukker de automatisk op i Din Strøm, når du er logget ind på Politiken.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce