Skoleklasse på vej fra Proletargaden til Blodskirken, bygget over det sted, hvor tsarfamilien blev myrdet i 1918. Foto: Thomas Heine

Skoleklasse på vej fra Proletargaden til Blodskirken, bygget over det sted, hvor tsarfamilien blev myrdet i 1918. Foto: Thomas Heine

Skal russerne hylde tsaren eller tsarens bødler?

25 år efter Sovjetunionens opløsning har det meste forandret sig i millionbyen Jekaterinburg – men ikke gadenavnene, som stadig fejrer de kommunistiske koryfæer.

Internationalt
FOR ABONNENTER

På Karl Marx-gaden ligger Cannonball, et hyggeligt brasserie med levende rockmusik i weekenden. På Rosa Luxemburg-gaden finder man en Gucci-butik. Røde Hær-gaden lokker med natklubberne Chili og DutyFree samt en fransk hipstercafé med blød jazz. Jekaterinburgs førende stripklub, ’911’, ligger på 1. maj-gaden.

Fra Proletargaden går en flok små skoleelever og deres lærere op mod Blodskirken, som blev indviet i 2003 på det sted, hvor tsar Nikolaj II og hans familie blev myrdet af kommunisterne i 1918. For enden af samme gade – hvor den munder ud i Dsersjinskij-gaden opkaldt efter grundlæggeren af Sovjetunionens hemmelige politi – ligger en biograf med den nye Star Wars-film og Disney-animationen Moana på programmet.

Hovedgaden hedder Lenin-avenuen, og her, over for borgmesterkontoret, troner også selve Sovjetunionens grundlægger.

»Alt, hvad vi har opnået, viser, at vi støtter os på den mægtigste kraft i verden, arbejdernes og bøndernes kraft«, står der med bronzebogstaver under den velvoksne Lenin-statue.

Prøv Politiken i en måned for 1 kr.

Med et digitalt abonnement får du fuld adgang til politiken.dk og e-avisen leveret direkte til din telefon, tablet og computer hver aften.

Kom i gang med det samme

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

    Er det her en markering eller en fejring?

    På fredag rejser statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) til Caribien for at markere 100-året for salget af Dansk Vestindien til USA.

    Men på St. Croix er øboerne splittede.

    For nogle mener, at ’The Centennial’, som jubilæet bliver kaldt, ripper op i gamle sår og endnu en gang slår fast, at øerne og deres beboere er ejet af andre end dem selv.

    Politikens Gudrun Marie Schmidt tog til St. Croix for at finde ud af, hvor befolkningen står før markeringen. Læs hendes reportage her.

Annonce