Tegning: : Roald Als
Internationalt

Brexit-folk er ikke globaliseringstabere

Britisk EU-exit og Trumps sejr kaldes globaliserings-tabernes oprør mod eliten. Men Brexit-vælgerne har ikke tabt i globaliseringen, viser forskning. Lær af det, eller populisterne vinder det hele, advarer eksperter.

Internationalt

Siden et flertal af briterne i juni sidste år stemte for at forlade EU, har politikere og analytikere kaldt det et oprør fra vælgere, der er blevet ramt af globaliseringens ulemper og stigende ulighed. Denne forklaring fik endnu mere medvind, efter at Donald Trump vandt præsidentvalget i USA med næsten de samme slogans som de britiske EU-modstanderes.

Men meget tyder på, at udlægningen er misvisende. Det vurderer Simon Tilford, der er vicedirektør i den internationalt anerkendte britiske tænketank Centre for European Reform.

Sammen med kolleger har han samlet input fra 50 forskere og analytikere for at få et overblik over fællestræk for de briter, der stemte for ’Brexit’, som den britiske EU-exit ofte kaldes.

Blandt konklusionerne er, at disse vælgere ikke er folk, der i særlig grad har tabt på stigende ulighed og globalisering. Snarere tværtimod.

»Det er sandt, at reallønnen har været faldende over en årrække for mennesker i bestemte grupper i Storbritannien. Men det var bare ikke de mennesker, som stemte Storbritannien ud af EU«, siger Simon Tilford.

Europæiske og amerikanske medier har ellers bragt adskillige analyser om, at de etablerede magthavere har undervurderet vreden fra dem, som har tabt på globaliseringen.

På sin afskedsturné i Europa sagde USA’s afgående præsident, Obama, at Trumps sejr og briternes EU-exit viser en politisk opstand i Vesten mod økonomisk ulighed, der udspringer af politikeres fejlagtige håndtering af globalisering.

Men ifølge Tilfords rapport er der ikke meget, som tyder på, at de vælgere, der stemte ’leave’ for at forlade EU, er særligt bekymrede for eller ramt på økonomien.

»Fællestrækkene for ’leave’-vælgerne er, at de er ældre og har korte uddannelser, men de har ikke nødvendigvis meget lave indkomster. I dag kræver det oftere en uddannelse at få adgang til jobs med en vis grad af indkomst. Men dengang disse mennesker kom ind på arbejdsmarkedet, behøvede man ikke den lange uddannelse for at få stillinger med en rimelig indkomst«, siger Simon Tilford.

Økonomi bekymrer mindre

»Man kan heller ikke kalde disse vælgere for tabere i globaliseringen. Der er ingen tegn på, at de økonomisk har lidt tab på grund af indvandringen for eksempel. Indvandringen har skabt en boligkrise i Storbritannien, fordi der ikke er boliger nok især i London. Men det er i høj grad den yngre del af befolkningen, som er ramt, og i stort set alle større byer var der flertal for at blive i EU«, siger Tilford.

Det er tydeligvis forsimplet at sige, at Brexit skyldes, at nogle reagerede mod, at de er ramt af globalisering

Hans konklusioner støttes af tal fra British Election Study. Når vælgere bliver spurgt til, hvad hovedårsagen var til, at de stemte, som de gjorde, svarer de fleste af dem, der stemte for at blive i EU, at økonomien var den vigtigste årsag. For dem, der stemte for at forlade EU, kommer økonomien helt nede på en fjerdeplads.

Hvad forklarer så, at de stemte for Brexit?

»Ønsket om at tage suverænitet tilbage betyder meget. Men modstand mod indvandring er en endnu større del af det«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Blandt unge er et overvældende flertal positive over for både indvandring og EU, selv om det er de unge, som lider under de problemer med boligmangel. Folk fra 50 år til 85 år er omvendt langt oftere skeptiske over for indvandring og EU, selv om de ikke er blevet ramt økonomisk af nogen af delene. Det er tydeligvis forsimplet at sige, at Brexit skyldes, at nogle reagerede mod, at de er ramt af globalisering og ulighed«, siger Tilford.

Hvad skyldes modstanden mod indvandring?

»Storbritannien har i de seneste årtier fremstået mere og mere åbent. Det har betydet mere indvandring og øget hastigheden, hvormed kulturen har forandret sig. Det ses som et problem af mange og især ældre mennesker med korte uddannelser«.

Dette kan forklares med, at unge i storbyerne oftere har en kosmopolitisk tilgang om, at alle er verdensborgere, forklarer Tilford. Ældre på landet mener oftere, at etablerede indbyggere bør have forrang i forhold til indvandrere for at beskytte kulturelle værdier.

»Mange ’leave’-vælgere føler, at indvandringen vil betyde, at de ikke længere kan dominere deres eget lands politik. Så på den måde er udviklingen i Storbritannien meget sammenlignelig med, hvad der lå bag Trumps valgsejr i USA. Begge vælgergrupper er kendetegnet ved, at de føler et kontroltab – at de ikke længere er respekteret, og at de kosmopolitiske centre i byerne glider væk fra dem«.

Slogans om at tage kontrollen tilbage og gøre sit land storslået igen har virket godt for både de britiske EU-modstandere og for Donald Trump, påpeger Tilford.

Falsk fortælling gavner populister

Tilford mener, at Brexit er et udslag af, at etablerede politikere gik med på den fejlagtige fortælling om, at globalisering og indvandring har ramt flere hårdere, end sandt er. Deri ligger en lære for liberale kræfter i Holland, Frankrig og Danmark, hvor modstanderne ofte overdriver konsekvenserne af globalisering og indvandring, mener Tilford:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis liberale politikere vil have en chance, er de nødt til at holde stand mod disse fejlagtige udlægninger. Man kan ikke udradere populismen ved at bukke under for et folkeligt pres om, at man skal sige, at indvandringen og globaliseringen har negative virkninger, som de reelt ikke har.

Det vil legitimere synspunkter, der ikke er sande. Den måske største lære for resten af Europa er, at så snart politikere mangler mod til at stå bag deres egen politik og viser, at de vil bøje sig, så er det meget svært at stoppe det igen«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce