Efter en studietur til grænsen mellem Ungarn og Serbien har Dansk Folkeparti fundet en grænsemodel, som bør kopieres på den dansk-tyske grænse.
Det fortæller partiets gruppeformand i Europaparlamentet, Anders Vistisen.
»Vi er meget begejstrede i Dansk Folkeparti over det, vi har oplevet i Ungarn. Modellen er en-til-en den, som vi foreslår, at man indfører mellem Danmark og Tyskland«, siger Anders Vistisen.
Modellen består dels af en fysisk barriere i form af et tre meter højt grænsehegn med pigtråd, bevægelsessensorer og overvågningskameraer.
Og dels af asylbehandling på grænsen i såkaldte transitzoner, hvor asylansøgere er frihedsberøvet, mens deres sager behandles. Transitzonerne er eneste adgang til at søge om asyl.
Det er da ikke luksus på nogen måder, men forholdene var ganske fine til formålet, som er at tilbageholde mennesker, indtil deres asylansøgning er afgjort
Anders Vistisen (DF)
Den ungarske model indebærer, at asylansøgerne frihedsberøves i containerlejre, mens deres asylansøgning behandles. Og der er ingen øvre grænse for sagsbehandlingstiden.
Politikere i EU og en række internationale interesseorganisationer udtrykker hård kritik af systemet, og herhjemme har Flygtningenævnet netop afgjort, at forholdene for asylansøgere i Ungarn er for usikre til, at Danmark kan sende asylansøgere dertil.
Men kritikken gør ikke indtryk på Dansk Folkeparti.
»Det er da ikke luksus på nogen måder, men forholdene var ganske fine til formålet, som er at tilbageholde mennesker, indtil deres asylansøgning er afgjort«, siger Anders Vistisen.
Dokumentation: Se det ungarske grænsehegn
Sådan ser det ungarske grænsehegn ud tæt på. Kilde: Politiken / Nilas Heinskou
Retur til Tyskland
Forslaget er en konkretisering af Dansk Folkepartis ønsker om grænsekontrol og er udtryk for hele partiet politik, siger Anders Vistisen.
Ifølge Anders Vistisen vil et sådant system få antallet af ansøgere til at falde med op til 95 procent, da Danmark efter DF’s overbevisning vil kunne returnere langt de fleste til asylbehandling i Tyskland, fordi man ved at stoppe flygtninge på grænsen har beviser for, hvor asylansøgerne kommer fra.
»Hvis tyskerne har et problem med det – hvis de siger, at flygtningene kommer fra Grækenland eller Østrig – så må tyskerne bare få styr på deres egne grænser«, siger Anders Vistisen.
Grænsen mellem EU-medlemmet Ungarn og ikke-medlemmet Serbien er en ydre grænse, som er Ungarns eget ansvar. Anderledes forholder det sig med den dansk-tyske grænse internt i EU.
Danmark er af EU-kommissionen blevet opfordret til at udfase den midlertidige grænsekontrol på grænsen til Tyskland inden for seks måneder. Så tilladelse til at opføre et grænsehegn er helt utænkelig, siger Frank McNamara, som er ekspert i grænsekontrol fra tænketanken European Policy Centre. »EU-institutionerne er imod opsættelsen af grænsehegn. Det har de sagt igen og igen. Og EU er overordnet set imod den ungarske grænsemodel. Jeg synes, at det er latterligt at foreslå, at den model kan bruges mellem Danmark og Tyskland«, siger Frank McNamara.
Bør risikere en retssag
Dansk Folkeparti er godt klar over, at forslaget vil stride mod EU’s regler, men Anders Vistisen mener, at Danmark bør være villig til at risikere en retssag.
»Lige nu bliver Schengen-reglerne jo ikke fulgt. Og ungarerne påstår, at det er en midlertidig foranstaltning. Så der er noget rum for at gøre, som ungarerne gør, og så tage den procesrisiko, der ligger i, at EU-kommissionen nok ikke bliver superlykkelige«, siger han.