Ingen har gjort sig illusioner om, at vejen til britisk udmeldelse af EU bliver en nem og behagelig promenade gennem kontorerne i Bruxelles og Whitehall med de europæiske hovedstæder med på sidelinjen.
Men parterne skal frem til EU-topmødet 14. og 15. december i Bruxelles rydde nogle af de helt store hurdler af vejen for at undgå et drama, der kan medføre forsinkelser i en proces, som ifølge EU’s chefforhandler, Michel Barnier, går alt for trægt.




























