Annonce
Internationalt 26. jul. 2010 KL. 17.32

Lektor: Enhver lalleglad idiot kan kalde sig festivalarrangør

Sikkerheden ved store danske festarrangementer bør undersøges, mener ekspert.

Annonce

Jobannoncer

Se ugens job-annoncer i tillægget Viden
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det skulle have været en festdag for mere end en million mennesker.

Men den internationale technofest Love Parade udviklede sig i stedet til en tragedie, da 19 mennesker blev trampet ihjel lørdag eftermiddag i den tyske by Duisburg.

LÆS MERE Adskillige mennesker dræbt ved Love Parade i Tyskland

»Sikkerheden i Danmark er heller ikke god nok«
En dansk ekspert i events advarer nu om, at en nedtrampningsulykke også kan ske i Danmark. Præcis som ved Roskilde Festival for 10 år siden.

»Ulykken i Duisburg viser, at branchen ikke selv kan håndtere det. Og det giver god grund til at se nærmere på store events i Danmark. Enhver lalleglad idiot kan kalde sig festivalarrangør uden at have vagter og sikkerhedsfolk, der er uddannet«, siger Fabian Holt, lektor og forsker i performance design ved RUC.

Han mener, at der er alt for få krav til sikkerhedsforanstaltningerne ved store arrangementer.

Etablerede festivaler som Roskilde og Skanderborg ligger godt nok helt i top på sikkerheden, men det ændrer ikke ved, at der bør tages nogle lovmæssige skridt i forbindelse med sikkerheden, mener lektoren fra RUC.

»Man skal forstå, hvor stort et projekt det er at lave en begivenhed for 100.000 mennesker. For mange kaster sig ud i det projekt uden at vide nok om sikkerheden. Der bør simpelthen være klare krav om, at festarrangører og mellemledere har taget et sikkerhedskursus«, siger Fabian Holt.

LÆS OGSÅ Tyskland vågner til 19 døde, 342 sårede og spørgsmålet: Hvordan kunne det ske?

Ingen har taget ansvar for technoulykke
Kritikken af Love Parades arrangører, politiet i Duisburg og bystyret har været massiv efter ulykken, men ingen har endnu påtaget sig ansvaret for tragedien, hvor 19 mennesker blev dræbt.

LÆS ARTIKEL Alle vasker hænder efter tragedie ved Love Parade

Og mens hele verden lige nu undrer sig over, hvordan det kunne gå så galt, så foreslår Fabian Holt, at der bliver lavet en certificeringsordning i eventbranchen.

»Myndighederne bør stille langt højere krav til godkendelse af indgange, udgange og overvågning af arrangementet. Det er ikke nok, at det kun er antallet af vagter, der skal godkendes«, siger Fabian Holt.

Han påpeger dog, at en skærpelse af sikkerhedsreglerne kun bør gælde for arrangementer af en vis størrelse:

»Hvis man laver et udendørsarrangement for mere end for eksempel 10.000, skal man forlange, at arrangørerne har en avanceret viden om sikkerheden. Og den viden skal videreformidles til vagterne«.

Fabian Holt henviser blandt andet til, at det ofte er frivillige, der er vagter og sikkerhedsfolk ved eksempelvis store koncerter. Her er der nok også grund til at se på, om de frivillige bør have mere træning, mener lektoren.

LÆS OGSÅ 10 år efter: Sådan indtraf tragedien på Roskilde Festival

International festivalchef: Planlægning er vigtigst
En stor del af den kritik, der i disse dage rettes mod arrangørerne af Love Parade, kredser om antallet af festdeltagere.

Da den enorme technofest løb af stablen lørdag eftermiddag i Duisburg, var der angiveligt mere end en million festglade mennesker samlet på et areal, der kun var beregnet til 250.000 mennesker.

LÆS OGSÅ Festplads i Duisburg var kun beregnet til 250.000 mennesker

Men det er ikke menneskemængden, der er afgørende for, at en sådan tragedie kan opstå.

Det siger Chris Kemp, der er talsmand i The Yourope Event Safety Group - en sammenslutning af 64 internationale musikfestivaler, til politiken.dk

»Du kan dø midt i en skare af kun 100 mennesker, og du kan dø i en skare af en million mennesker. Det hele handler om at forvalte indgange og udgange«, siger Chris Kemp, professor ved fakultetet for innovation på Buckinghamshire New University.

I en lang årrække har han beskæftiget sig med sikkerheden ved store musik- og sportsarrangementer, hvor der ofte er samlet flere hundredetusinder mennesker på én gang.

»Der vil altid være en risiko for, at det går galt. Men du kan reducere den risiko ved at investere i en masse sikkerhedsværktøjer. Det vigtigste er som regel at etablere et helt team, som står klar i tilfælde af en nødsituation. På den måde er der også nogen, som har ansvaret for at lave en plan for sikkerheden«, siger Chris Kemp.

LÆS OGSÅPoliti beskytter borgmester efter Love Parade

Sikkerhedsregler kan gavne branchen
Herhjemme mener Fabian Holt, at en skærpelse af sikkerhedskravene ved store arrangementer også kommer arrangørerne til gode.

»Publikum bliver væk fra de store koncerter, hvis de er utrygge ved sikkerheden. Så en certificeringsordning af sikkerheden må være i branchens egen interesse«, siger Fabian Holt.

 
Annonce

SKOLE OG UDDANNELSE – Fokus på skolernes fremtid

Læs Politiken hver TIRSDAG BESTIL I DAG

- Få mail ved breaking news

Annoncer
Danmark
11. feb. KL. 23.07
Tro. Landets kirker har færre besøgende, men bruger flere og flere penge. Nu siger folkekirken selv stop. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Kirken kræver flere penge ind

Vi har aldrig brugt kirken så lidt som nu. Alligevel er den dyrere end nogensinde. Ministeren og folkekirken siger stop.

Berlinale 2012
11. feb. KL. 23.11
Foto: FRANDSEN FINN

Svensk succesforfatter beskylder Zentropa for at lave piratfilm

Den svenske forfatter Per Olov Enqvist mener, at Zentropa har overtaget hans historie fra en roman.

Danmark
11. feb. KL. 21.32
35.000. Så mange får hvert år en kræftdiagnose. I 2010 fik én procent af dem kun et brev. - Foto: FRANDSEN FINN

Kvalitetschef: Kræftdiagnoser med posten dur bare ikke

Mindst 350 fik sidste år deres kræftdiagnose med posten. Det svarer til én om dagen.

Annoncer
Annoncer

Det sker
Facade. Gary Oldman er fremragende og giver den anonyme Smiley noget truende bag det ikkeeksisterende smil. - Foto: SF-film
11. feb. KL. 18.00

Truende spionfilm er en fascinerende filmisk tidslomme

ibyen anbefaler

restaurant & cafe