Han lod verden tro, at han havde masseødelæggelsesvåben. Ikke for at skræmme USA, men af angst for, at Teheran skulle se ham som svag og søge revanche for Iraks invasion af Iran i 1980.

Det fremgår af tidligere hemmeligstemplede FBI-referater fra 20 regulære afhøringer af og mindst fem ’uformelle samtaler’ med Iraks tidligere diktator, Saddam Hussein, i første halvdel af 2004. Dokumenterne blev frigivet onsdag,

»Hussein mente, at Irak ikke kunne fremstå som svag over for sine fjender, især Iran«, skriver FBI’s særlige agent, den arabisktalende George Piro, i sine noter fra en samtale i juni 2004:

»Hussein erklærede, at han var mere bange for, at Iran skulle opdage Iraks svagheder og sårbarheder end for konsekvenserne fra USA af, at han nægtede FN’s våbeninspektører at vende tilbage«.

LÆS OGSÅ Per Stig: Hele verden troede Saddam havde masseødelæggelsesvåben

Frygtede iransk angreb
Amerikanske militærfolk omtaler oftest Saddam Hussein ved hans efternavn, mens irakere altid bruger hans fornavn.

Saddams store skræk var »de fanatiske« ledere i Iran, så han var parat til at underskrive en »sikkerhedsaftale med USA for at beskytte Irak mod trusler i regionen«. Det blev forhindret af den amerikanske invasion af Irak i marts 2003.

Saddam var helt overbevist om, at Iran havde planer om at annektere det overvejende shiamuslimske sydlige Irak, der deler religion med iranernes flertal. Han opfattede de øvrige lande i Mellemøsten som svage og »ude af stand til at forsvare sig selv eller Irak imod angreb«.

Kalder bin Laden en fanatiker
Saddam Hussein benægter i den sidste samtale enhver forbindelse til al-Qaeda og dennes chef, Osama bin Laden. Hans udtalelser står i skarp modstrid til Bush-administrationens forsøg på at påvise en forbindelse imellem Saddam og al-Qaeda, herunder irakisk medvirken ved terrorangrebet på USA i september 2001.

Saddam siger, at han aldrig mødte bin Laden, som han kalder »en fanatiker«. Om sig selv siger han, at han »tror på Gud«, men ikke er fanatiker, og at »religion og regeringsstyre skal ikke blandes sammen«.

George Piro påpeger over for Saddam, at denne kan have haft interesse i samarbejde med al-Qaeda, fordi de havde fælles fjender: USA og Saudi-Arabien. Saddam svarer, at USA ikke er Iraks fjende: »Jeg er blot imod USA’s politik« i Mellemøsten.

Interviews offentliggjort
USA’s tidligere præsident, George W. Bush, gav ordre til invasionen i Irak med den begrundelse, at Saddam rådede over masseødelæggelsesvåben, selv om FN’s våbeninspektører ikke havde fundet spor af sådanne.

FBI-rapporterne er overdraget til Det Nationale Sikkerhedsarkiv, et uafhængigt forskningsinstitut, der har lagt dem ud på sin hjemmeside i overensstemmelse med Freedom of Information Act.

DOKUMENTATIONLæs interviewene her (eksternt link)

Thomas S. Blanton, arkivets direktør, siger til Washington Post, at der ikke længere er nogen »nationale sikkerhedsgrunde« til at holde FBI’s samtaler med Saddam hemmelige.

Angsten for gengæld
I afhøringerne, der startede 7. februar 2004, fortæller Saddam udførligt om sin opstigning til magtens tinde, invasionen i Kuwait og nedkæmpelsen af en opstand blandt Iraks shiamuslimske flertal. Men masseødelæggelsesvåben og al-Qaeda blev først diskuteret senere.

Efter afhøringerne i fængslet ved Bagdad, hvor Saddam var interneret efter pågribelsen i en jordhule nær sin hjemby, blev han overdraget til irakisk varetægt og hængt i december 2006. Han var da blevet dømt ved en irakisk domstol for forbrydelser imod menneskeheden.

Hans angst for Iran skyldtes langvarige grænsesammenstød og Saddams angreb på nabolandet i september 1980, da han opfattede Iran som svækket af kaos efter den islamiske revolution året før. Krigen, der varede til august 1988, skønnes at have kostet en halv million menneskeliv og millioner af sårede og lemlæstede.

Ubeskrivelige ofre
Irak havde med vestlig støtte overtaget i krigens første to år. Vesten så passivt til, at Irak brugte kemiske våben imod iranere og irakiske kurdere. Analytikere ville dengang vide, at USA forhindrede en fordømmelse af de irakiske metoder i FN’s Sikkerhedsråd. I krigens sidste år havde Iran fået overtaget med ubeskrivelige ofre for de iranske soldater og frivillige.

Krigen blev nærmest en del af den iranske identitet, i hvert fald blandt de revolutionære. Og iranernes hyldest til krigens martyrer har blandt andet påvirket stemningen under opstanden i Iran efter Mahmoud Ahmadinejads officielle jordskredssejr ved præsidentvalget 12. juni.

Mens krigen sluttede uden grænseændringer, døde Saddam med frygt for iransk gengældelse og tab af irakisk land.