Den græske regering har meddelt, at den iværksætter en stor økonomisk sparepakke.

Dermed imødekommer grækerne en række ønsker og krav fra EU.

Hensigten er at undgå, at den finansielle krise forstærkes, og at valuta- og finansforholdene i euro-området kan stabiliseres.

Regeringen i Athen siger samtidig, at den ikke vil udelukke en henvendelse til den Internationale Valutafond for at komme ud af den største økonomiske krise i årtier.

Regeringschefen George Papandreou siger i forbindelse med offentliggørelsen af krisepakken, at den er 'resultatet af et valg, men gennemføres af ren og skær nødvendighed'.

Grækenland har fået retorisk støtte fra andre regeringer i EU, men det har været uklart, hvor meget praktisk og finansiel hjælp, EU-landene reelt har været parate til.

LÆS ARTIKELGræsk underskud truer euroen på livet

Den Internationale Valutafond (IMF) i Washington har allerede tilbudt rådgivning, men i Bruxelles siger embedsværket i EU-kommissionen, at et regulært indgreb fra IMF ikke er nødvendigt. Traditionelt har IMF hjulpet udviklingslande og mellemindkomstlande, sådan som det var tilfældet med en række latinamerikanske økonomier i 1980'erne og Indonesien i 1997-98.

Samtdiig siger analytikere, at et indgreb fra IMF er udelukket af politiske grunde: Chefen for IMF er en franskmand med politiske ambitioner: Dominique Strauss-Kahn formodes at stille op som modkandidat til den siddende franske præsident Sarkozy ved det næste franske præsidentvalg.

Og Sarkozy har ikke lyst til at se en mulig politisk rival blive fremstillet som dne, der både reddede den græske økonomi og euro'en.

Skatter, afgifter og besparelser
Den aktuelle græske sparepakke indeholder en stribe skatte- og afgiftsforhøjelser samt omfattende besparelser.

1. Pensioner fastfryses

2. Lønninger til embedsmænd fastfryses eller beskæres

3. Momsen forhøjes fra 19 pct. til 21 pct.

4. Afgifterne på benzin, tobak og alkohol forhøjes

5. Afgifterne på en række luksusgoder, herunder lystbåde og smykker, forhøjes

Premierminister Papandreou sammenligner landets budgetkrise med en regulær 'krigstilstand'.

Marathonløb.  Genopretningen af græsk økonomi bliver en øvelse for langdistanceløbere. Her regeringschefen Geoge Papandreou.

Til journalister har han i dag sagt: »Disse beslutninger er nødvendige for nationens overlevelse, således at det græske samfund kan komme ud af spekulanternes søgelys, genvinde åndedrættet og fortsætte kampen for økonomisk genopretning«.

Sparepakkens overordnede målsætning er at reducere budgetunderskuddet fra det nuværende 12,7 procent - fire gange så meget som det tilladte ifølge eurozonens regler - til 8,7 procent i løbet af 2010.

Gælden skal ned
Hensigten er også at få nedbragt Grækenlands 300 milliarder euro store gæld.

Med den aktuelle krisepakke håber Papandreous regering, at andre EU-lande vil åbne op for finansiel hjælp i forbindelse med, at 54 milliarder euro er forfalden til betaling snart.

Papandreou rejser fredag til Tyskland, hvor forbundskansler Angela Merkels regering allerede har hilst den græske krisepakke velkommen, Men Merkel har samtidig tilkendegivet, at særlige tyske kriselån til Grækenland ikke kommer på tale, skriver Associated Press fra Athen.

LÆS ARTIKELEU støtter grækerne med ord - ikke penge

Merkels finansminister Wolfgang Schauble begrænser sig til at sige, at den græske krisepakke 'går i den rigtige retning og fortjener respekt'.

Grækerne kan dermed se frem til en tid med meget spartanske levevilkår. Genopretningen af græsk økonomi bliver under alle omstændigheder et maratonløb af olympiske dimensioner.