Annonce
Annonce
Viden

Forskningsråd bevilger 2,5 mio. kr. til forskning i overnaturlige væsner

Det Frie Forskningsråd har uddelt ni ph.d.-stipendier til gennemførelse uden for universiteterne. Et af dem skal undersøge 'de underjordiske', et naturvæsen, mange bornholmere tror på. Et andet skal undersøge design af sexlegetøj. Er det fornuftige disponeringer af statens penge?

De underjordiske og et landskabs temperamenter på Bornholm.

En antropologisk analyse af tid, historie og sted på en dansk ø’.

Sådan lyder titlen på et af de ph.d.-projekter uden for universiteterne, som Det Frie Forskningsråds (DFF) for nylig annoncerede, at det ville støtte.

Den glade modtager er antropolog Lars Christian Kofoed Rømer, der skal skrive afhandlingen på Det Kongelige Bibliotek, hvor han i to og et halvt år har arbejdet med omtaler af spøgelser og forholdet til døden i Dansk Folkemindesamling.

LÆS OGSÅÅrets mest tossede forskning: Natteravne er mere psykopatiske, og bacon virker mod næseblod

Hans ph.d-projekt har således som mål at binde folkeminderne sammen med aktuelle relationer til disse underjordiske, der ifølge ham selv har mere eller mindre fysiske manifestationer på øen i Østersøen.

»Det kan være skabninger – de fleste kender Krøllebølle, der er en populariseret udgave af et naturvæsen – og det kan være steder i naturen, der har en særlig stemning«, forklarer han.

Det interessante, som Lars Christian Kofoed Rømer ser det, er, hvordan det overnaturlige sameksisterer med det, vi typisk omtaler som modernitetens og videnskabens tid.

Det vender vi tilbage til.

For er en undersøgelse af naturvæsener og det overnaturlige virkelig de 2,5 millioner statskroner værd, som sådan en ph.d. koster? Kan vi bruge det til noget?

Bred dækning

Ja, lyder det kategorisk fra Peter Munk Christiansen, der ud over at være professor i statskundskab på Aarhus Universitet er Det Frie Forskningsråds bestyrelsesformand.

Han vil ikke udtale sig om de konkrete projektfinansieringer – det tager de fem uafhængige såkaldt faglige råd sig af – men han vil gerne understrege, at DFF »i sagens natur« har en bred forståelse af, hvad nytte er.

Han ridser op, hvordan de fem faglige råd har forskellige tilgange til netop nyttespørgsmålet.

Og at det typisk for den udenforstående er lettere at se samfundsnytten i teknologi og produktion-projekterne, der da også skal have en direkte almen nytte, end det er at se formålet med projekterne i kultur og kommunikation, som forskningen i de underjordiske falder under.

LÆS OGSÅDanske forskere får alternativ Nobelpris for sildeprutter

Det samme gælder nogle af de mere, i hvert fald for udenforstående, udsvævende postdoc-projekter uddelt i september – om »kroppens og sansernes rolle i den tidlige lutherske fromhed« eller »dansk nylatin«, der afslører »spor af hele nylatins vandring« i 1500-tallet.

Men den er der, siger Peter Munk Christiansen: »Det har værdi, hvis man for eksempel udvider nyttebegrebet til også at omfatte erkendelse«. Og han uddyber:

»I DFF mener vi, at humanistisk forskning skal støttes på lige fod med alle andre forskningsscener, og vi støtter faktisk det område mere, end vi støtter samfundsforskning. Vi bekender os til pluralisme og bred dækning – vi går ikke bare efter det, der fylder mest lige nu«.

Til at prøve ting af

Formanden for DFF’s fagråd for kultur og kommunikation (FKK) hedder Frederik Tygstrup og er til daglig professor i litteraturvidenskab på KU.

Han er helt på linje med sin bestyrelsesformand og uddyber, hvorfor rådet fandt projektet om de underjordiske værd at støtte:

Det er en vej ind til en forståelse af, hvordan man både historisk og i nutiden forholder sig til naturen og et lokalt landskab - og det gør bornholmerne i høj grad

Lars Christian Kofoed Rømer

»Det er interessant, fordi det knytter historiske overleveringer til aktuelle emotionaliteter i forhold til landskaber. Og så handler det om regionale erfarings- og fremstillingsformer, som der er vældig stor interesse for. Det var helt naturligt interessant for os«.

Både bestyrelsesformanden og fagrådsformanden understreger desuden, at de ni ph.d.-projekter uden for universiteterne til en værdi af godt 22,5 millioner kroner udgør en meget lille del af DFF’s samlede årsbudget på cirka 1,2 millarder kroner.

Ph.d-stipendierne, der oven i købet er de eneste i DFF-regi – resten gives til postdocs eller højere rangerede – er desuden sat i verden for at sikre mangfoldigheden og forskningsprojekter, der ikke har en tydelig faglig afgrænsning.

LÆS OGSÅ Ny dansk forskning skal give grøntsager mere smag

Eller som Maria Theresa Norn, der er analysechef i uddannelses- og forskningstænketanken DEA, siger: »De skal prøve ting af«.

Og det er helt o.k., mener hun.

»Man kan godt trække på smilebåndet, når man hører om et projekt om underjordiske væsener. Som udenforstående kan det være svært at se et forskningsprojekts meritter, men uddelingen af midler sker på baggrund af en vurdering fra et meget kompetent fagligt råd. Man skal også huske, at succesraterne for ansøgninger er ret lave. Derfor er det meget vigtigt for rådene altid at kunne stå inde for deres valg; ellers ville de få et forklaringsproblem«, forklarer hun.

Bestillingsforskning

Hvad er nytteværdien for samfundet i sådan noget forskning som de nævnte eksempler?

Fakta

Danmarks forskningsbudget

De samlede offentlige bevillinger til forskning og udvikling er i 2014 budgetteret til 21,1 mia. kr. og forventes at udgøre 1,11 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). De samlede bevillinger er i forhold til 2013 faldet med 382 mio. kr. Det er dog første fald siden 2004, hvor det samlede budget var lige under 14 mia. kroner.

Dertil kommer muligheder for at søge midler internationalt og hos private fonde.

Det Frie Forskningsråds årlige budget har i mange år ligget konstant på omkring 1,2 mia. kroner. En anden stor spiller er Innovationsfonden, der er er politisk motiveret og årligt uddeler for 1,6 mia. kroner. Danmarks Grundforskningsfond uddeler for cirka 400 mio. kroner årligt. Universiteterne og regionerne får også en stor pose penge direkte.

Danmark er blandt de lande i EU, der bruger flest offentlige midler pa? forskning og udvikling per indbygger. I 2006 la? Danmark pa? syvendepladsen, men har siden 2011 været nr. tre. Kun Norge og Luxembourg bevilger flere midler per indbygger til forskning og udvikling. Danmark bruger cirka 3.390 kroner per indbygger, mens de i Norge er helt oppe på 4.590 kroner. Gennemsnittet for de 27 EU-lande er 1.365 kroner.

Kilde: Danmarks Statistik

»Jeg vil svare med et spørgsmål: Definer samfundsnytte? Vi skal have et samfund, der giver støtte til forskellige ting til alle tider. Opererede DFF på samme måde som de strategiske forskningsråd, ville der ikke være nogen grund til at have adskillelsen«.

Hvilken type forskning, man som samfund satser på – den strategiske eller den frie – er et politisk valg, og presset for mere af førstnævnte har eksisteret siden Anden Verdenskrig, da de amerikanske politikere med succes ’bestilte’ en atombombe.

Men sporene fra nyere dansk historie skræmmer, siger Maria Theresa Norn:

»Forskere har peget på, at i 80’erne, da Danmark for alvor øgede midlerne til strategisk forskning, havde dansk forskning også det laveste performanceniveau. Til gengæld er det kun gået op ad bakke for dansk forskning, siden vi fandt en fornuftig og stabil balance mellem frie og politisk prioriterede midler. Men det er svært at pege på direkte årsagssammenhænge, når vi snakker om forskning, ikke mindst på grund af de langsomme cyklusser. Vi ved ikke, hvordan de forskningsbeslutninger, vi tager i dag, virker før om ti år«.

Rådets ansvar

Det budskab har de traditionelle kritikere af humaniora, Cepos og Dansk Industri (DI), tilsyneladende også taget til sig. Cepos’ analysechef, Henrik Christoffersen, erklærer helt kort, at »staten ikke skal styre forskningens substans«, mens DI’s underdirektør Charlotte Rønhof mener, at der »overordnet set skal være plads den overraskende og skæve forskning«.

Sidstnævnte stiller dog et helt generelt spørgsmål til, om forskning i naturvæsener, sexlegetøj og lignende kræver en ph.d.-grad.

»Når man giver et ph.d.-stipendium, siger man jo som samfund, at det er et forskningsfelt, man gerne vil opbygge viden om, og som ph.d.en så kan arbejde videre med bagefter. Det kræver en vis robusthed af forskningsemnet i et land som Danmark. Ellers er der jo nærmest ingen grænser, og det er der brug for – vi er ikke store nok til at kunne forske i alt«, konstaterer hun og uddyber:

»Det er en del af rådets ansvar at finde denne afgræsning – at finde en fornuftig balance. Og det tror jeg også, der er. Projekter som disse, der er i den mere kuriøse ende, vælter jo ikke læsset«.

LÆS OGSÅ Den for underlige forskning

Med det på plads kan vi vende tilbage til Lars Christian Kofoed Rømer og de underjordiske. Hvad er projektet nytteværdi, som han ser det?

»Det er en vej ind til en forståelse af, hvordan man både historisk og i nutiden forholder sig til naturen og et lokalt landskab – og det gør bornholmerne i høj grad. Det er også en måde at belyse landdistrikterne, det såkaldte Yderdanmark, ved at tage afsæt i, hvordan både historie, personlige erfaringer, geografi og lokale udfordringer er med til at give stedet en særlig karakter. Og endelig er det simpelthen et helt fagområde, som rigtig mange er interesserede i, men som ikke har et hjem på universiteterne«, lyder en del af svaret.

Faktisk har bornholmerne selv givet svar på spørgsmålet, om det er forskning, der kan bruges til noget. De har nemlig i stor stil budt projektet velkommen – det lige fra politikere og arkæologer til naturvejledere og iværksættere, fortæller antropologen.

Om små tre år vil interesserede selv kunne læse og vurdere hans afhandling.

Del link
Annonce
Mest læste
Dit politiken
Annonce