Californien er USA’s frugt- og grøntlager. Stort set alle de mandler, valnødder, pistacienødder, broccoli, jordbær, tomater og druer, der spises i USA, kommer fra staten på vestkysten. Det samme gælder tre fjerdedele af al salat.
To tredjedele af produktionen af frugt og nødder og en tredjedel af grøntsagsavlen i USA finder sted i Californien, og landbruget er derfor delstatens suverænt største vandforbruger. Det er i stigende grad et problem i takt med den fortsatte tørke, som nu plager delstaten på fjerde år.