Det franske parlament har tilladt forretninger i Paris’ turistområder at holde åbent om søndagen, men indtil videre går shoppelystne søndagsgæster forgæves. Paris’ borgmester vil nemlig blokere for planerne. Det skriver det franske nyhedsmedie thelocal.fr.
Tidligere i år fik Frankrigs finansminister Emmanuel Macron gennemført de nye regler, der vil tillade forretninger i dele af Paris at holde åbent hver søndag og til midnat på hverdage. Ministeren ønsker dermed, at Paris skal stå stærkere som en shoppingby i konkurrence med bl.a. London.