Selv om 20-årige Nanna Koerstz Madsen kom på landsholdet i golf allerede for seks år siden, er det først inden for de seneste to-tre år, hun har fundet ud af, hvor stort et talent hun egentlig besidder.
»Jeg kom på landsholdet, da jeg var 14 år, men tænkte ikke dengang: »Det når jeg rigtig langt med«. Men så inden for de seneste 2-3 sæsoner har jeg følt, at jeg alligevel havde mulighederne for at føre det til mere, fordi jeg er begyndt at vise nogle resultater internationalt. Når man begynder at kunne slå de andre derude, så er det, at man begynder at føle, at man kan godt noget med det her, som er større end bare i Danmark«.