At Mads Brandt Pedersen har ukuelig vilje til at æde smerten, når kroppen syrer til, og overarmene er som bundgarnspæle. Jo, jo. Det er der jo så mange, der har. Men når den 23-årige silkeborgenser kombinerer de egenskaber med et særligt talent for at drive en enerkajak fremad, så sker der noget magisk.
Det beviste den 23-årige i 2019 i en sådan grad, at han allerede i sin karrieres morgenstund kan skrive sig ind blandt maratonkajakkens største stjerner. Både herhjemme og internationalt.
Størst var det, da Mads Brandt Pedersen i oktober i kinesiske Shaoxing først vandt VM-guld for U23 og bare et døgn senere satte hele senioreliten på plads og blev verdens bedste.
Ingen før ham har vundet begge titler ved samme mesterskab.
»Ja, det var godt nok en vild oplevelse«, erkender Mads Brandt Pedersen om meritterne, der har ført til en nominering til prisen Årets Fund 2019 i dansk idræt.
»Det kræver nok lidt at vinde to så hårde løb på to dage, men allerede om morgenen inden løbet (seniorløbet, red.) kunne jeg bare mærke, at det var dagen. Det var godt nok en syret oplevelse«, siger kajakroeren, der trods alt var mærket af knap 30 kilometer hidsig roning fra dagen i forvejen.
»Det var da hårdt, men da det hele skulle afgøres til sidst, var jeg så meget oppe at køre på adrenalin, at jeg kunne have roet igennem en væg, uden at det ville bremse mig. Det var en helt vild oplevelse, og man bliver da nok lidt træt efter sådan et par dage«, siger Mads Brandt Pedersen, der forklarer, at han har taget det sidste store ryk frem til verdenstoppen, efter at han i begyndelse af året indledte et samarbejde med træneren og den tidligere kajakverdensmester Thor Nielsen.
»Han var faktisk imod, at jeg skulle stille op i U23-løbet, men det var min sidste chance. Næste år er jeg for gammel. Så jeg ville bare have det med også«, siger den dobbelte verdensmester.
Mads Brandt Pedersens VM-titler kom i hus, bare få måneder efter at han havde leveret samme altædende præstation ved europamesterskaberne i franske Decize.
Olympisk ild
Selv om Mads Brandt Pedersen føler sig allermest hjemme i den opslidende maraton, så er der alligevel en lille hage ved disciplinen.
Maraton er nemlig ikke på det olympiske program og har aldrig været det. Frem til 1956 i Melbourne kunne kajakroerne dyste om olympisk hæder på 10.000-meteren. Dengang knoklede danske Svend Frømming sig til en syvendeplads. Men siden har kajaksporten – og kano for den sags skyld – alene været fokuseret på sprintdisciplinerne. Altså distancer på 200, 500 og 1.000 meter.
En helt andet udfordring end den distance på knap 30 kilometer, som han måtte igennem, da han vandt verdensmesterskabet.
»Planen er, at jeg gerne vil ro maraton i mange år endnu. Men der er også mange muligheder i kajaksporten, så det er ikke sådan, at jeg ikke kan se mig selv et andet sted i fremtiden. På et tidspunkt kan jeg sagtens se mig selv forsøge mig i sprint. Det vil jeg slet ikke udelukke«, siger han.
Og transformationen fra maraton til sprint er bestemt ikke umulig. Mads Brandt Pedersen egen træner, Thor Nielsen, har været verdensmester i både maraton og sprint. Og været i fire olympiske finaler i sprint. Også Henriette Engel Hansen har stået øverst på podiet i begge discipliner ved VM. Og senest var hun i OL-finalen i firerkajak på 500 meter i 2016.
»Jeg har talt med Thor om sprinten. Jeg tror ikke nødvendigvis, at det vil tage mig så lang tid at omstille mig. Vi har haft meget fokus på, at jeg også skal have en god 1.000-meter i mig, så jeg kan trække fra de andre. Det vil jeg kunne tage med mig. Udfordringen er nærmere, at der er virkelig, virkelig mange gode atleter på sprinten. Og kan jeg jo ikke forvente bare at banke alle sammen på første dag«, siger Mads Brandt Pedersen.
Pengene er knappe
Et andet incitament i forhold til det olympiske perspektiv er det økonomiske. Både i forhold sponsorer og Team Danmark kan det give et løft, hvis Mads Brandt Pedersen bliver olympisk roer. Mens hovedparten af hans internationale modstandere i maraton kan leve af deres sport, så arbejder Mads Brandt Pedersen på halvtid som økonomielev hos elselskabet Ørsted for at holde karrieren på skinner.
»Det er helt og aldeles nødvendigt, når der ikke er særlig meget støtte til maratonkajak, desværre. Der er ingen tvivl om, at det ville have en stor betydning, hvis jeg i stedet roede i en olympisk disciplin«.
Men, men, men – der skal mere end bare penge til at presse Mads Brandt Pedersen ud af maratonkajakken.
»Jeg elsker at ro langt. Hele det taktisk spil er fantastisk. Så det er det, jeg brænder for«, siger verdensmesteren, der nu også har fået to nye grunde til at blive, hvor han er.
I 2022 er der EM i Mads Brandt Pedersens barndomsby, Silkeborg. Og året efter bliver Jels-søerne rammen for VM.
»Det vil jeg nødig gå glip af«, siger verdensmesteren.
fortsæt med at læse
