Kom med på KULTURTOGET: Du er mere tysk, end du tror
Danmark og Tyskland har kulturelt langt mere tilfælles, end de fleste af os er bevidste om. Krige og konflikter har gennem årene gjort os mere distancerede fra hinanden, men der er gode grunde til at huske på, at bajere ikke er tilfældig slang for øl, og at Haderslev engang hed Hadersleben. Tag med på en kulturel togtur fra København til Hamborg.
»Juletræet er tysk, pølserne og kartoflerne er tyske, øl, fisse og hornmusik er tysk…«
Længere når Knud Romer ikke i sin opremsning, før han bliver afbrudt af den velkendte »ding-ding-dong« efterfulgt af »Næste station: Ringsted« fra togets højtalere.
Vi befinder os i et tog på vej til Hamborg. Klokken præcis 11.26 en novembertirsdag forlader toget som planlagt Københavns Hovedbanegård med en gruppe passagerer, som nu er undervejs i en anderledes togrejse - nemlig KULTURTOGET, som er en rejse fyldt med kunst, kultur og underholdning i en togvogn mellem Danmark og Tyskland.
KULTURTOGET er et nyt initiativ, som er skabt i et samarbejde mellem DSB, Tysk Turist Information og Politiken. Formålet er at skabe en unik rejseoplevelse, der skal udbrede kulturrummet og kulturformidlingen mellem Danmark og Tyskland. Indslagene på turen tager udgangspunkt i de områder og byer, som toget bevæger sig igennem på rejsen. Alt sammen med hensigten om at udligne kulturforskelle og skabe bånd mellem vores fælles historie og kulturværdier. Dette KULTURTOG er det første nogensinde, men der planlægges flere afgange i starten af 2024.
Se mere på www.politiken.dk/live
Og selvom Knud Romer er midt i en kulturel opsang om, hvad der lader til at være et kollektivt hukommelsestab om Tysklands og Danmarks fælles kulturhistorie, er der stadig køreplaner, der skal overholdes og togprocedurer, der er, som de plejer.
»Når vi er på vej til Hamborg, er vi egentlig på vej hjem. Målt i tid, så har vi mere været ét land, end vi har været to, så derfor deler vi jo kultur, historie, sprog, mad, musik og alt imellem«, siger Knud Romer, da han får lov at fortsætte.
Naturlig tysk forbindelse
Knud Romer, der selv er halvt dansk, halvt tysk, har længe interesseret sig for forskelle og ligheder mellem de to nationer og er populær med sit foredrag »Du er mere tysk, end du tror«. Udover den kulturelle fællesarv, nævner han også, at det er gået i glemmebogen, at byer som Haderslev og Aabenraa engang hed Hadersleben og Apenrade, og at Flensborg faktisk har været dansk.
»Efter 2. verdenskrig var det meget ilde set at have nogen som helst relation til Tyskland. Jeg voksede selv op som tyskersvin, og min mor var en Hitlerkælling. Danskerne vendte sig kulturelt mod de angelsaksiske lande. Det var Beatles, Elvis og tyggegummi. Vi blev mere snæversynede i vores udsyn«, siger han.
Ifølge Knud Romer var det naturligt, at vi ikke kunne acceptere jødeforfølgelsen og andre af krigens rædsler, og at det derfor har taget generationer at nå til et sted, hvor der måske kan være plads til at minde hinanden om vores fælles kulturhistorie. Men konsekvensen er stor.
»Vi er blevet historisk bevidstløse om os selv, fordi vi i den grad har taget afstand til Tyskland. Ved at vende Tyskland ryggen, mister vi en stor del af vores historiske bevidsthed om, hvem vi er – og hvor vores kultur kommer fra«.
Og denne fælles kulturhistorie strækker sig langt længere tilbage end 2. verdenskrig. Det bekræfter Hans Erik Havsteen, historiker og podcastvært på Politikens populære podcast »Kongerækken«. Han er også vært og en af talerne på togturen mellem København og Hamborg.
Fordi Danmark og Tyskland er nabolande, og grænsen mellem landene har flyttet sig flere gange, har vi altid haft en naturlig tæt tilknytning til Tyskland - på godt og ondt.
»Danmark er på en måde lidt den tyske del af Skandinavien, og er opstået i mødet mellem det nordiske og det tyske. Så Tyskland har historisk set fyldt meget i vores kultur, og tysk sprog har været et meget talt sprog herhjemme. Mange danske konger kom for eksempel fra Tyskland. Derfor var dansk i en lang periode en slags folkets sprog, mens tysk var mere forbeholdt eliten«, siger Hans Erik Havsteen.
Traditionerne
Når vi taler om en god, dansk jul, er den i virkeligheden mere tysk end dansk. Tyskerne har nemlig dyrket juletræ, julelys, gløgg og adventskrans helt tilbage til 1500-tallet, hvor det først var i 1800-tallet, at vi fik de juletraditioner til Danmark.
Maden
Det bliver næsten ikke mere dansk, eller fynsk, end brunsviger. Men det klassisk danske bagværk, har faktisk tyske rødder med oprindelse i den tyske by Braunschweig. Brasekartofler, kålpølse og skipperlabskovs har også tysk oprindelse. Ligesom udtrykket »en bajer« er opkaldt efter øl fra byen Bayern.
Sproget
Omkring 16-17 procent af de danske ord er importeret fra (plat)tysk, fx ord som dørslag (dörschlag), fyrtøj (fürtüch) og vaterpas (waterpass). Det gælder i øvrigt også en række ordsprog som “at kaste perler for svin” og “male fanden på væggen”.
Tysk i alle afkroge
I dag kan man blandt andet se vores tyske kulturforbindelse ved, at vi i København har den tyske skole og den tyske kirke. Ikke mindst i dansk, moderne litteratur ser vi også, hvordan den er bygget på tysk romantik. Derudover har tysk musik og tyske komponister fyldt meget i vores kultur - fra slagertraditionen til klassisk musik.
Men forbindelsen mellem Danmark og Tyskland er i høj grad noget, som vi ikke er ret opmærksomme på længere, mener Hans Erik Havsteen, som bakker Knud Romer op i den vurdering.
»Efter 1945 har vi vendt os fra det tyske. Engelsk og amerikansk kultur har fyldt mere og mere, og vi har på en eller anden måde fortrængt tysk kultur fra det offentlige rum. Det har medført en form for hukommelsestab blandt danskerne«, siger han.
Derfor kender mange danskere ikke forbindelsen til Tyskland og tager nogle ting for givet, som faktisk er tyske i oprindelsen. Det handler ifølge Hans Erik Havsteen ikke kun om traditioner som måden, vi holder jul på, og for eksempel vores madritualer, men også om hele måden, vores uddannelsessystem er bygget op, vores forskningstradition og dannelsen i samfundet generelt. Og så handler det ikke mindst om sproget, hvor dansk, som han siger, langt hen ad vejen bygger på det, man kalder »plattysk«.
Hvad angår fællestræk fremhæver Hans Erik Havsteen også de to landes demokratiske kulturer og vores traditioner om at opretholde en fri, kritisk presse.
»Det, at både Tyskland og Danmark er åbne, frie samfund, er absolut noget, vi har tilfælles«, siger historikeren.
Men det er vigtigt, at vi taler om og minder hinanden om vores fælles kulturhistorie, mener Hans Erik Havsteen.
»Tyskland er det vigtigste land i Europa, og det er den stormagt i verden, der ligger tættest på os. Vi er stadig helt vildt afhængige af Tyskland, som blandt andet er en vigtig samhandelspartner. Derfor er det vigtigt, at forstå vores historiske forhold til dem, så vi også kan have et fornuftigt forhold til dem i fremtiden«, siger Hans Erik Havsteen.
Knud Romer så også gerne, at vi i langt højere grad bliver bevidste om det tyske i os - dels helt bogstaveligt, fordi rigtig mange danskere har tyske aner. Men også, fordi vi – hvis vi bliver opmærksomme på det – stadig har til gode at lære noget af hinanden. Tyskland kan nemlig tilbyde noget, vi netop ikke får ved for eksempel at skele til amerikansk kultur som det primære.
»Vi kan lære noget af Tysklands kulturelle udsyn, hvor man kan høre slager i den ene ende og opera i den anden ende, uden at skulle vælge det ene frem for det andet«.
Kulturmøde i et tog
Men hvad har vores kollektive hukommelsestab om vores tyske forbindelse med en togrejse at gøre? Det forklarer Martin Zerlang, som er forfatter til bogen »Danmark set fra en togkupé”, som handler om togets indflydelse på vores kultur, litteratur og sprog og om togrrejsens særlige DNA.
»Når vi tænker på mennesker, tænker vi ofte i jernbanetermer, forklarer Martin Zerlang, da han får ordet – og mikrofonen – kl. 11.57 i togkupéen, der nærmer sig Sorø. Han giver et par eksempler for at banke pointen på plads:
»Fuld damp«, »En-sporet«. »Lokomotivet for det hele«.
Togturen er en oplagt mulighed for fordybelse og for at lære noget nyt om vores kultur, forklarer Martin Zerlang. Og lige som Tyskland har påvirket Danmark kulturhistorisk, har jernbanen og togturen også haft en afgørende betydning for historien.
»Jernbanen og toget har været helt afgørende for vores kultur. Man taler om, at man trådte ind i en ny tidsalder, da man fik jernbanen. Faktisk var det omkring 1847, da vi fik jernbanen til Købehavn, at vi går fra guldalder til jernalder i Danmark«, siger han.
Jernbanen har forandret landskabet, skabt nye byer i form af stationsbyerne og forbundet hele landet på en måde, der vil give det moderne udtryk »netværkssamfundet« baghjul. Men den har også bredt sig langt ind i vores kultur i øvrigt.
»Jernbanens og togets betydning kan man se afspejlet i både litteratur og billedkunst og ikke mindst i den politiske diskussion om toglinjerne rundt om i landet – for det kunne jo være knald eller fald for en by, om jernbanen kom forbi den«, siger han.
Derudover har selve togturen et potentiale, som kan gøre os klogere på forskellige kulturelle temaer - i dette tilfælde Tysklands påvirkning af dansk kulturhistorie – nu vi alligevel skal transporteres fra det ene sted til det andet.
»Jeg synes faktisk, der er oplevelseskvaliteter i et tog, som der hverken er i biler eller i fly; du får en helt anden oplevelse af at sidde fredeligt, tilbagelænet i et tog og se landskabet passere forbi som en film, end når du sidder på bagsædet i en bil eller i et fly over skyerne«, siger han.
- KULTURTOGET er en unik togrejse med kunst, kultur og underholdning i centrum i en togkupé mellem København og Hamborg.
- I kunstens tegn stod det på en show and tell-foredrag om den romantiske, tyske maler Casper David Friedrich, hvor kunsthistorikeren Lejla Mrgan blandt andet fortalte om malernes tid som studerende på Det Konge Danske Kunstakademi i København.
- KULTURTOGET er et nyt initiativ, som er skabt i et samarbejde mellem Politiken og udvalgte samarbejdspartnere – denne gang med DSB og Tysk Turist Information.
Se mere på www.politiken.dk/live
Derudover fremhæver Martin Zerlang togets betydning for kulturen, og peger på, at toget har været inspirationskilde for en lang række kunstnere i deres arbejde.
»Der er mange forfattere, der skriver tognoveller og togromaner, og de sidste 10-15 år, er vi også begyndt at tale om metropoesi. Vi lytter blandet andet også til TV2, Anne Linnet, Peter Belly, you name it, som har brugt toget som inspiration«, siger Martin Zerlang, som også nævner udenlandske eksempler som Bob Dylan og Johnny Cash.
Og spørger man Knud Romer, om det er en god idé at kombinere tysk-dansk kulturhistorie med en togtur, er begejstringen da også til at mærke.
»Det er skidefedt. Togrejsen foregår i et dejligt tempo, hvor man kan følge med i landskabet udenfor og mærke, at man kommer fra det ene til det andet. På den måde lægger man mærke til de her langsomme overgange, men opdager også, at landskabet jo faktisk ikke er ens, når vi for eksempel taler om Nordtyskland og Syddanmark. Jeg synes, det er fabelagtigt at opleve«.
VIL DU MED PÅ KULTURTOGET?
KULTURTOGET formidler kultur på skinner. Turen tager afsæt i relationen mellem Danmark og den planlagte destination - denne gang med fokus på Tyskland. På KULTURTOGET kan du opleve kunst, kultur og underholdning og prøve togrejsen på en ny måde, mens den omkringliggende natur flyder forbi vinduet som bagtæppe.
KULTURTOGET er et samarbejde mellem Tysk Turist Information, DSB og Politiken. Der kommer nye afgange i 2024.
