0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kan gøres meget bedre, tror de selv: 25 ton fødevarer bliver ikke brugt på Roskilde

Der er blevet indkøbt 1.200 ton fødevarer til årets Roskilde Festival. Det er dog ikke dem alle, der bliver spist, og det ved madboderne godt er et problem. Vi har besøgt nogle af dem, der prøver at mindske madspild på Roskilde Festival.

Roskilde Festival
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mere end 1 million gange bliver der langet en portion mad over et støvet træbord til en sulten festivalgæst.

Med 130.000 mennesker samlet på festivalen, har festivalen et højere indbyggertal end Aalborg - og bliver dermed midlertidigt Danmarks fjerdestørste by.

Der er altså mange munde, der skal mættes, og det betyder også, at der er stor risiko for madspild.

Derfor går festivalen også til kamp mod madspild ved blandt andet at uddanne madboderne i, hvordan de undgår at havne i den ærgerlige situation at smide mad ud, der ikke fejler noget. Det fortæller Lars Orlamund, der er divisionschef for Roskilde Festival.

Brug hele grisen

En af de madboder, der går længst i kampen mod madspild er Birthesminde. Her serverer man grillspyd og pølser fra en økologisk bondegård tæt på Roskilde. Det betyder, at hele grisen kan sælges i boden. Ikke kun en enkelt udskæring.

De har planlagt deres indkøb nøje, så Maria Bojsen, der er landmand på gården, tror ikke, at de får et kæmpe restlager.

»Vi har ikke købt alt, hvad vi skal bruge på forhånd. Vi holder øje med salget i løbet af festivalen og bestiller nye fødevarer efter det. Det vil selvfølgelig være lettere at bestille det hele på forhånd og smide det overskydende ud, men hele vores idégrundlag er ikke at smide ud«, siger Maria Bojsen.

»Jeg tror, der bliver så lidt, at jeg kan have det med hjem i en Netto-pose, fordi vi er så gode til at styre vores indkøb«, siger hun.

På gården tænkes der over at bekæmpe madspild i hvert et led af produktionen.

I stedet for at servere soja, der er produceret i Sydamerika, får svinene på gården fornøjelsen af at spise restproduktet mask fra det lokale bryggeri Herslev Bryghus.

Hun mener, at madspildsproblemet er langt større, når man snakker om de ressourcer, der går til spilde i produktionsfasen. Madspild handler nemlig ikke kun om, at få afsat de pølser, der ikke bliver spist på festivalen. Det handler om at få genbrugt alle tænkelige ressourcer i kæden. Derfor handler spørgsmålet også om, at grisene kan spise almindeligt køkkenaffald.

Og fordelen for Maria Bojsen er, at svinekødet smager bedre, fordi de bruger det søde restprodukt fra Herslev Bryghus.

»Man skal ikke se det her med madspild som et nødvendigt onde, men som et sted, hvor der er et innovationspotentiale. Man kan skabe noget helt nyt, og det gør det til et spændende område at arbejde i«, siger Tina Unger, der er forretningsudvikler for blandt andet Birthesminde og Herslev Bryghus.

Omme bagved boden åbner Maria Bojsen døren ind til madbodens kølecontainer, hvor alle grøntsagerne ligger udskåret og klar til servering. Det er nemlig lettere at genanvende restprodukterne fra fødevarerne, når de allerede er blevet udskåret hjemme på gården. Maria Bojsens grise kan nemlig sagtens tåle at spise en kartoffelskræl eller den afskårne rod fra et forårsløg.

Det betyder at bodens frivillige egentlig bare skal putte pølser og spyd på grillen og putte salat på tallerkenen. Resten er klaret på forhånd.

Der spildes også i en maskine

Men Birthesminde er en lille bod, der er på festivalen for første gang.

En af de største boder er Meyers, der i løbet af festivalen sælger blandt andet godt 20.000 flæskestegssandwichs.

Der dufter da også af stegt svin i det store telt, hvor medarbejderne står som fabriksarbejdere på hver deres station. Der skæres igennem de bagte svinerygge, pyntes op i de hjemmebagte surdejsboller, og suppleres med æbler, syltede agurker, rødkål og en klat sennep.

Nærmest på samlebånd produceres maden på den mest effektive måde. Køen skal nemlig holdes så kort som muligt.

Og sådan en madmaskine medfører ofte en masse madspild.

Men hos Meyers har man forsøgt at begrænse madspildet, så meget som muligt.

Rester tages med hjem og bruges i et af de andre tiltag i Meyers Madhus såsom deres kantineordninger i Københavns Kommune; og boller kasseres ikke, hvis størrelsen er underlig.

Også hos Meyers designes retterne og tilberedningen af fødevarerne i forvejen, så eventuelt madspild minimeres under festivalen, fortæller Bo Frederiksen, faglig chef i Meyers Madhus.

»Der er selvfølgelig altid nogle rester, men hvis man har tænkt over de her ting på forhånd, kan resterne eksempelvis indgå i personalemad«, siger Bo Frederiksen og forklarer, at rødkålen er kogt på forhånd og flæskestegene er lagt i vakuum hjemmefra.

»Jeg tror på, at hvis man gør noget tidligt, kan man minimere resterne, og det kan være, at en 'rest' kan bruges i en anden ret«, siger Bo Frederiksen.

Mangler viden om, hvad der bilver smidt ud

På trods af madbodernes initiativer og festivalens uddannelsestiltag, ender mange boder alligevel med at have rester tilbage, når festivalgæsternes maver er mætte. De rester kan indleveres hos organisationen Rub & Stub, der i samarbejde med Fødevarebanken og Roskilde Festival indsamler fødevarer, som boderne ikke får brugt.

Annonce

I Rub & Stubs køkken tæt på festivalpladsen er de i gang med at lave en rødbedesalat til flaskesamlerne, der oftest er de fattigste gæster, der bruger hele deres festival på at samle tomme aluminiumsdåser.

Salaterne står side om side i foliebakker og består af terningeskåret rødbede, tynde skiver af gulerod, hvide asparges, syltede rødløg og rabarberstykker.

Og Rub & Stub og Fødevarebanken indsamler da også nærmest rub og stub fra madboderne. De får iceberg, frosne pommes frittes og overskydende mayonnaise indleveret fra madboderne, men hvis en drinksbod ikke har solgt nok strawberry daiquiris, kan man også indlevere sine overskydende jordbær.

Den indsamlede mad, der ikke bliver serveret for pantsamlerne, bliver sendt af sted til eksempelvis herberger i området omkring Roskilde.

Sidste år blev der indsamlet 25 ton fødevarer efter festivalen, og de regner med at indsamle nogenlunde det samme i år. Men for to år siden blev der indsamlet 30 ton fødevarer efter festivalen.

Det betyder ikke, at indsatsen er blevet nedskaleret. Nej, i stedet tyder det faktisk på, at indsatsen virker, når festivalen forsøger at oplære madboderne i undgå madspild.

Rub & Stub håber også på, at organisationernes indsats kan være med til at producere endnu mere viden om, hvilken mad der spildes. Lige nu ved man nemlig primært kun, hvor meget, der bliver kasseret i alt, men præcis hvilke fødevarer, der ikke bliver brugt, ved man ikke meget om.

Og den viden er nyttig for madboderne.

»Vi har ikke nogle tal på, hvor meget vi smider ud hos Meyers, men det kunne være sjovt at se. Så kan vi finde ud af, om der kunne være en kanal, hvor man kunne bruge den del af, hvad vi ellers smider ud. Det bliver næste skridt for os at lave en endnu mere fokuseret indsats, for der er et forbedringspotentiale«, slutter Bo Frederiksen fra Meyers Madhus.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden