LOL, ville teenagere nok udbryde, hvis de fik at vide, at deres elskede smileyer allerede var i brug for 115 år siden – og endda blev anvendt som det allermest naturlige af en senere nobelpristager i litteratur.
I dag kaldes de små humørikoner gerne emoticons, men blot fordi de har fået en markant udbredelse med mobiltelefonen, betyder det ikke, at selve brugen af ikoner er noget nyt.
Det viser i hvert fald et brev fra Johannes V. Jensen til bogforlægger Ernst Bojesen fra december år 1900. Teksten er i sit indhold forholdsvis banal, idet den handler om legatansøgninger, vejret og rejselyst, men da den undervejs krydres generøst med små passende ikoner af skiløbere, engle, skibe og juletræer, er der tale om et brev, der er adskillige årtier forud for udviklingen i den skriftlige omgang mellem mennesker.
Hidtil har det været bredt accepteret, at smileyen, det kuglerunde gule ansigt med en glad, buet mund og to prikker som øjne, blev opfundet af den franske journalist Franklin Loufrani i begyndelsen af 1970’erne. I dag forvaltes hans idé og de deraf følgende kommercielle interesser af sønnen Nicolas gennem firmaet The Smiley Licensing Corporation Ltd, der har en årlig omsætning på omtrent trekvart milliard kroner.
Men den økonomiske lagkage bør Jensens arvinger næsten få lov at smage et stykke af, for smileyen optræder i hele to udgaver undervejs i brevet til Bojesen.
Som en hyldest til Jensens ungdommelige og kreative tilgang til sproget har Bagsiden herunder forsøgt at gendigte Jensens ’Paa Memphis Station’ alene med brug af emoticons.
