Video: Kap3 Lagos u lyd Faktaboks om Lagos: ? Lagos er med sine 21 millioner indbyggere den største by i Afrika syd for Sahara og en af verdens hurtigst voksende megabyer.? Byens lavtliggende og kystnære placering gør den udsat for havstigninger, erosion og voldsomme regnskyl. ? Det anslås, at omkring 3.000 nigerianere hver dag flytter fra landområderne til Lagos. Lille kort over Lagos i Vestafrika LAGOS, Nigeria - Få steder er lige så voldsomt presset af vild urbanisering og klimaændringer som Afrikas største by, Lagos. I disse år står megabyen i et dilemma. Skal man kæmpe for at holde vandmasserne ude eller indrette byen på, at det er kommet for at blive. Størstedelen af den nigerianske megaby er bygget på en række småøer, sandbanker og mangrovesumpe rundt om en lagune ved Atlanterhavets kyst. Mens voldsomme regnskyl og et stigende hav æder sig ind på kysten og oversvømmer gader, veje og huse, flytter 3.000 mennesker dagligt til byen. Og hvor Nigerias elite i disse år anlægger en kunstig, klimasikret halvø, der som en moderne Noahs Ark, skal beskytte eliten mod vandmasserne, lever man få kilometer derfra i slumkvarteret Makoko, som man altid har gjort. Med vandet. Med sin placering i lagunen midt i Lagos by kaldes Makoko ofte for ’slummens Venedig’. Størstedelen af bydelen består af huse bygget på stylter i lagunens brune vand. Her er 23-årige Gabriel Ayorinde opvokset. I stedet for at spille bold lærte han tidligt at padle i kano, som er bydelens foretrukne transportform. Normalt studerer han på Nigerias Nationale Universitet, men i dag sidder han på anden sal i bydelens flydende skole, Makoko Floating School og læser lektier. »Jeg kommer her for at få ro fra larmen og afbrydelser derhjemme,« siger han. Portrætfoto af Gabriel Ayorinde
MEGABYER UNDER VAND- AUGUST 2015 7Når Gabriel Ayorinde løfter blikket fra bøgerne, kan han se ud over Lagos-lagunen, hvor en labyrintisk bydel af faldefærdige træskure på stylter udgør et hjem for Makokos cirka 100.000 indbyggere. Et maritimt slumkvarter, som det moderne Lagos er vokset udenom og henover. Over lagunen langs bydelen løber en kilometerlang motorvejsbro i 10 meters højde. Længere oppe hænger udspændte højspændingsledninger. De gennemskærer den tunge dis fra de mange bål, som kvarterets fiskerkoner ryger fisk over. Højspændingsledningerne fører dog ikke til Makoko. Ligesom al anden infrastruktur som rent vand og sanitet er elektricitet en sjældenhed her. I stedet bruges lagunen til både toilet og affaldsskakt. Det stinkende brune vand er mange steder en grød af plastikaffald. Hvert år drukner nogle af slumkvarterets mange småbørn, når de i et ubevogtet øjeblik falder i vandet. Og det beskidte vand plager beboerne med malaria og andre sygdomme. På grund af sin fattigdom og centrale placering i det vildtvoksende Lagos, har bystyret flere gange forsøgt at rydde bydelen til fordel for en modernisering. For tre år siden angreb bevæbnet politi. De skød og dræbte en af de lokale høvdinge, og nedrev 3.000 personers hjem. Men for tiden blæser de lokalpolitiske vinde til Makokos fordel. Det sker blandt andet efter, at et nigeriansk-hollandsk arkitektfirma konstruerede Makoko Floating School. Skolen er et forsøg på et moderne byggeri, der er billigt, klimatilpasningsdygtigt og som respekterer Makokos århundrede gamle levevis på vandet. Foto af Floating School Makoko Floating School har i de seneste år høstet global opmærksomhed på udstillinger fra Louisiana til MoMA i New York. Måske derfor taler bystyret i Lagos for tiden mere om bevaring end rydning af den gamle bydel. Skolen er endnu ikke taget i brug, så i dag har Gabriel Ayorinde hele etagen for sig selv til sin lektielæsning. På trods af bydelens blakkede ry, er han tilfreds med livet i Makoko. Ikke mindst fordi, at Makoko undgår de voldsomme oversvømmelser og havstigninger, der jævnligt rammer resten af Lagos. Og som i disse år forstærkes af klimaændringerne. »Det er kun folk i byen, der bliver oversvømmet,« siger Gabriel Ayorinde og peger ind mod det centrale Lagos ? højhuse. Og skønt Makoko er forarmet, kan bydelen være inspiration for verdens storbyers forsøg på at tilpasse sig klimaændringerne. Det mener den schweiziske arkitekt Fabienne Hoelzel. Hun samarbejder i disse år med lokale om at konstruere et affaldsdrevet elværk, der kan bringe eftertragtet strøm til bydelen. »I mange år har man talt om, hvordan man skal holde vandet ude. Men nu er man begyndt at arbejde med at lukke vandet ind. I Makoko har man levet med vandet i mange år, og jeg tror, mange kan lære af Makoko, når de skal tilpasse sig disse års klimaændringer,« siger hun. Video: Kap3_Makoko Men Makoko udgør kun en lille del af den enorme by Lagos, der ligger klos op ad et stigende og stadig mere aggressivt Atlanterhav, der eroderer og oversvømmer byens kystnære bebyggelser. Truslen fra havet har fået en række private investorer til at udtænke en dristig plan: Konstruktionen af en helt ny kunstig halvø, kaldet Eko Atlantic City, der i disse år vokser op af Atlanterhavets bølger som et omvendt Atlantis. Eko Atlantic City er Afrikas største byggeprojekt og skal være en ny eksklusiv bydel og finanscenter for en international og lokal
