Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
cci-import
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boliger til 5.000 kroner

København kan ikke fastholde sin velfærd og sin offentlige service, hvis de mennesker, der skal sørge for velfærdsydelserne, ikke selv har råd til at bo i byen. Derfor holder Socialdemokratiet fast i målsætningen om at bygge billige boliger.

cci-import
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

5.000 boliger til 5.000 kroner om måneden i København. Det er en ambitiøs målsætning. Ikke desto mindre er det en målsætning, som Ritt Bjerregaard og Socialdemokraterne på Københavns Rådhus er villige til at kæmpe til det yderste af neglene for.

Det er klart, at en så ambitiøs og konkret målsætning giver anledning til spekulationer over, om det nu også kan lade sig gøre. Der er også mange, der har undret sig over, hvorfor det nu er nødvendigt at være så konkret omkring de 5.000 kroner. Hvorfor ikke lige så gerne 6.500 kroner? Vi synes, at målsætningen er så vigtig – og vi tror på, at det kan lade sig gøre.

De billige boliger er vigtige, hvis København skal være en mangfoldig by, der hænger socialt sammen. Med den nuværende situation på boligmarkedet, hvor priserne skyder mod himlen, presses mennesker med almindelige indkomster ud af byen. Vi kan se en situation, hvor København bliver en mere og mere delt by.

I nogle områder af byen bor der næsten kun lavindkomstmodtagere – det er primært i den almene sektor, hvor kommunen anviser boliger. Andre områder af byen udvikler sig til regulære velhaverenklaver, hvor kun de mest velstillede københavnere bor. Kontakten mellem de to grupper er nærmest ikke tilstedeværende. Det udgør et kæmpestort problem for vores by. Det er et problem både i velhaverenklaverne og i de områder, der nærmest får karakter af sociale ghettoer. I den første type områder mangler byen simpelthen liv. Beboerne tilbringer al deres tid i kontorlandskaber langt væk fra boligerne. I den anden type områder hober de sociale problemer sig op. Det får konsekvenser i form af utryghed i området, manglende faglighed i distriktsskoler med mange børn med socialt svag hjemmebaggrund og så videre. Hvis byen skal hænge socialt sammen, har vi simpelthen brug for at byen ikke kun består af lavindkomstmodtagere og højindkomstmodtagere. Vi har brug for mellemgruppen også.

Behovet for billige boliger handler også om helt almindelig anstændighed. Kan vi være bekendt at acceptere en situation, hvor unge børnefamilier tvinges til at flytte ud af byen, hvis de bare vil have nogenlunde rimelige pladsforhold?

Kan vi være bekendt at acceptere en situation, hvor mennesker, der arbejder i byen, skal bruge flere timer om dagen på transport i en i forvejen hårdt presset hverdag?

Det mener jeg ikke, at vi kan. På langt sigt kan situationen også ende med at presse den offentlige sektor i København. Allerede i dag er der rekrutteringsproblemer i eksempelvis ældresektoren. Der er simpelthen ikke ansøgere nok. Derfor er der nogle steder en tynd bemanding – og ofte har de ansatte på kommunens plejehjem absolut ingen faglige forudsætninger for arbejdet. Situationen er blevet nævnt som en af forklaringerne på, hvordan sommerens skandaler i hjemmeplejen kunne forekomme. Hvis vi ikke gør noget ved boligsituationen, kan problemerne med manglende arbejdskraft i den offentlige sektor i København blive endnu værre.

Allerede nu flytter sygeplejersker, hjemmehjælpere og folkeskolelærere ud af kommunen, fordi de simpelthen ikke har råd til at bo her. De dygtigste af dem gider ikke pendle langt til arbejde hver dag, så de søger job tæt på der, hvor de bor. Hvis vi ikke passer på, kan der blive tale om en regulær fagflugt, som kan presse kvaliteten af den offentlige service. Vi bliver nødt til at give mulighed for, at de mennesker, der skal sørge for kommunens helt basale velfærdsydelser, også kan få lov at bo i byen.

Men hvorfor da 5.000 kroner? Er det ikke lige lovlig ambitiøst? Ville en lidt højere pris ikke også være rimelig?

Socialdemokraterne er naturligvis enige i, at 5.000 kroner er meget ambitiøst. Det er en meget billig bolig i forhold til, hvorledes boligmarkedet ser ud i dag. En tilsvarende bolig købt på helt almindelige markedsvilkår vil i dag koste omtrent 25 procent mere. Alligevel holder vi fast i de 5.000 kroner. Vores målsætning er stadig at bygge 5.000 boliger til 5.000 kroner i 2005-priser.

Det er der to årsager til. For det første har vi sat beløbet efter grundige overvejelser om, hvad den gruppe mennesker, boligerne er tiltænkt, rent faktisk har råd til. Ifølge tal fra Skatteministeriet havde 70 procent af de danske familier en samlet årlig husstandsindkomst på under 300.000 kroner før skat i 2005. Omtrent halvdelen af alle danske familier havde en husstandsindkomst før skat på under 200.000 kroner. Disse tal siger noget om, hvor mange familier, for hvem en månedlig husleje på over 5.000 kroner i vil være en kæmpestor udgiftspost. Den anden grund til, at vi holder fast i de 5000 kroner er, at vores ambitiøse tilgang forhindrer hele grundlaget i at skride. Hvis vi først tillader en lille prisstigning, så er der sikkert alle mulige gode grunde til at lade priserne stige lidt mere og lidt mere og så videre, indtil der slet ikke er tale om billige boliger.

Når vi har et fast mål at arbejde hen imod, sikrer vi den handlekraft og vilje, der skal til for at indfri et så ambitiøst mål. Vi sikrer den nytænkning, der er brug for inden for boligsektoren – for kun med nytænkning kan målet om de 500 kroner nås. Heldigvis har tanken om at bygge boliger til 5.000 kroner om måneden da også allerede sat sig spor i byggeverdenen. Der er en helt enorm interesse for at være med, der hvor det sker. For at være med til at forny og udvikle hele måden at tænke boliger på. Hele 60 arkitektfirmaer har meldt sig på banen for at blive prækvalificeret til at forestå selve designprocessen. Det er langt flere, end vi havde forventet. Det betaler sig altså at være ambitiøs. Kun hvor der er store visioner til stede, bliver store resultater nået. Og hvis ikke vi skulle være ambitiøse og handlekraftige omkring vores målsætning, hvem skulle så?

Heldigvis er der da også mange grunde til, at vi tror, det godt kan lade sig gøre. Kommunen har etableret et samarbejde med Fonden for de Billige Boliger. Dette samarbejde er helt nyt i sin konstruktion og giver anledning til stor optimisme på rådhuset. Fonden skal være bygherre på en del af de billige boliger.

Når boligpriserne er så høje på det københavnske boligmarked i dag, skyldes det primært, at bygherrer stikker en kæmpe pose penge i lommen for hver bolig, de bygger. Denne pose penge kaldes developperprofit.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men Fonden for Billige Boliger afstår fra developperprofit. På den måde kan man sige, at Fonden er noget helt nyt på boligmarkedet: En bygherre, der er solidarisk med beboerne! Det er imidlertid ikke nok, at fonden afstår fra developperprofit, når den bygger billige boliger. Derudover bygger fonden også en mængde boliger, som sælges på helt almindelige markedsvilkår. Det kan for eksempel være penthouses i ejendommene, lidt større lejligheder eller lejligheder med god udsigt. Her afstår fonden også fra developperprofit. Når fonden bygger dyre boliger, får den altså en stor gevinst – ganske som alle andre bygherrer får gevinst på at bygge boliger på markedsvilkår. Det nye er, at fondens gevinst sendes direkte til regnskabet for de billige boliger. Igen kan man tale om solidaritet på boligmarkedet. De beboere der køber lejligheder på almindelige markedsvilkår vil vide, at deres penge ikke går direkte i lommen på bygherren, men derimod bidrager direkte til at bringe prisen på de billige boliger ned.

Ud over at benytte en hidtil uset solidaritet på boligmarkedet, bringer fonden også prisen på boligerne ned på to andre måder. Den ene metode til at nedbringe prisen er at benytte præfabrikerede byggeelementer. Metoden kendes fra eksempelvis byggeri i Annestad i Sverige. Her præfabrikeres byggeelementerne og bestilles til mange boliger på en gang, hvorfor der opnås store stordriftsfordele. Fonden vil operere med forskellige typer præfabrikerede huse. I alle byggerier har lejlighederne dog det til fælles, at der naturligvis er køkken, bad og gulv, mens skillevægge kan tilkøbes. Det giver en fleksibel boligtype, hvor beboerne selv kan bestemme hvilken ruminddeling, der passer netop deres familie bedst. Som tidligere nævnt har hele 60 arkitektfirmaer set et potentiale i at være med til at udvikle et sådant design for de billige boliger.

Den anden metode til at nedbringe prisen er at arbejde med et nyt finansieringskoncept. Finansieringskonceptet er endnu ikke endeligt fastlagt. Der bliver dog formentlig tale om en låntype med opsat rente. Det betyder, at nogle af udgifterne skubbes ud i fremtiden. Det samme kendes eksempelvis fra SU-lån, der først forrentes efter endt studietid. Politiken har bragt en artikelrække, hvori der fremdrages bekymringer over, hvorvidt denne låntype fanger beboerne i en gældsfælde. Det er naturligvis lidt besynderligt, at der kan forekomme kritik af et finansieringskoncept, der endnu ikke er fremlagt og endog ikke endeligt fastlagt. Bankfolkenes kritik er især besynderlig, når man tænker på, at de jo selv bevilger afdragsfrie lån i stor stil. Er det så ikke lidt hyklerisk pludselig at være imod at skubbe en rente ud i fremtiden?

Alligevel skal der lyde beroligende ord herfra. Det skal understreges, at beboerne i fondens billige boliger beholder en billig husleje, så længe de overhovedet ønsker at blive boende. Hvis man ønsker at fraflytte sin bolig, vil det som regel være sådan, at friværdien i boligen opvejer den opsparede gæld. Boligpriserne i København har nemlig vist sig at være støt stigende over lange tidsrum, om end der kan forekomme prishop i enkelte år. Hvis der skulle opstå den temmelig usandsynlige situation, at boligpriserne falder dramatisk og beboerne i en af lejlighederne er tvunget til at fraflytte deres lejlighed i nøjagtigt dette øjeblik, skal de naturligvis sikres. Her vil jeg ligesom overborgmester Ritt Bjerregaard understrege, at vi naturligvis ikke ønsker at fange nogen i en gældsfælde. Derfor glæder jeg mig meget til at se det færdige finansieringskoncept.

Fonden skal bygge både almene boliger, andelsboliger og ejerboliger. Det er naturligvis kun for andelsboliger og ejerboliger, at finansieringskonceptet kan benyttes. I de almene boliger søges prisen på boligen til gengæld nedbragt ved, at beboerne selv deltager i mindre vedligehold og renhold af boligerne ligesom det almindeligvis er tilfældet i ejerboliger. Udover de boliger, som Fonden bygger, vil private bygherrer også bidrage med at bygge billige boliger. Vi har en målsætning om, at minimum 10 procent af boligerne skal være til overkommelige priser, når private bygger boliger. Det vil både give os billige boliger og en alsidig boligsammensætning.

Som tidligere nævnt er det et kæmpe problem, når private kun bygger dyre boliger i bestemte boligområder, der udvikler sig til velhaverenklaver. Derfor indgår vi i en dialog med bygherrerne. I andre lande er der mulighed for simpelthen at kræve billigt boligbyggeri, når private bygger. Det kan for eksempel ses i Holland – eller i den engelske by Brighton, hvor der kræves hele 40 procent byggeri til overkommelige priser af bygherrerne, hvis de vil gøre sig håb om en lokalplan. I København håber vi på lignende lovgivning fra det nationale plan og nøjes indtil da med dialogen. Heldigvis ser den da også ud til at bære frugt, idet flere bygherrer indtil videre har vist stor interesse.

Med baggrund i ovenstående ser vi Socialdemokrater altså ingen grund til at gå væk fra vores målsætning om at bygge 5000 boliger til 5000 kroner i 2005-priser.

Dermed ikke sagt, at det bliver let. Socialdemokraterne har ikke absolut flertal i Borgerrepræsentationen. Det kræver et flertal at give Fonden lov til at købe kommunale byggegrunde. Der har allerede vist sig enorme beboerprotester over skitseforslag til byggeri rundt om Kløvermarken. Forslaget er spændende og visionært. Det er ydermere et flot eksempel på samspil mellem boliger og idrætsliv. Byggeriet slanger sig i forskellige højder rundt om Kløvermarkens fodboldbaner, der alle bevares og endog kan renoveres for de penge, kommunen får ind for grundsalget. Endvidere får fodboldspillerne nye klubfaciliteter i byggeriets underetage. Alligevel er der igangsat underskriftsindsamling imod projektet. Der er fare for, at lignende protester vil rejse sig i forhold til de andre grunde, som vi ønsker at bygge billige boliger på. Det er ærgerligt. Selvfølgelig skal der lyttes til beboerprotester, og projekterne skal tilrettes, så de harmonerer bedst muligt med omgivelserne. Det er det, der er ved at ske med Kløvermarken, hvor vi arbejder med et nyt forslag, der tager højde for forskellige indvendinger fra lokalområdet. Men det er ærgerligt, hvis de billige boliger bremses ud fra en lokalegoistisk tankegang om, at billige boliger er okay, bare ikke lige i mit naboområde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

SF har rystet lidt på hånden efter de massive protester i forhold til Kløvermarken. Jeg håber ikke, at SF vil ryste på hånden, hver gang en ny byggegrund kommer til afstemning på rådhuset. Det er et vaklende flertal, der i sidste ende kan komme til at betyde døden for de 5000 boliger til 5000 kroner. Det er ironisk, når samtlige partier undtagen de konservative rent faktisk stemte for planen om at bygge 5000 boliger til 5000 kroner.

Nu gælder det om at realisere planerne. Økonomisk er der grund til at tro, at det kan lade sig gøre. Mange partier har brugt store ord om nødvendigheden af at bygge billige boliger. Det er nu, de skal vise, at de besidder modet og den politiske vilje til at bevæge sig fra skåltaler og til politisk handling. Det gør vi i Socialdemokratiet. Vi vil have boliger til 5000 kroner. Det er nødvendigt, hvis København skal være en by, vi kan være stolte af.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden