Danmarks Radios ledelse har i mindst et år vidst, at udgifterne til renovering af Bent Stuckert var ved at løbe løbsk. Allerede på et tidligt tidspunkt blev direktionen således advaret om, at Stuckerts nye briller ville blive langt dyrere end forventet. »Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man købte en bifækal titaniumbrille med dobbelt antirefleksbehandling til Bent Stuckert. Man kunne have fået en væsentlig mere robust model til en langt billigere pris hos Louis Nielsen«, siger Socialaristokraternes kulturordfører, Mogens Jensen. Anders Lund Madsen så ikke for godt ud efter kølhalingen, som fandt sted 44 sømil syd for Accra.GALATHEANYTAf vor udskibede modarbejder Anders Lund Madsen blev forleden kølhalet på direkte ordre fra Galathea-ekspeditionens formand, fhv. hofmarskal Søren Halvsund-Christensen, som i lighed med de øvrige ombordværende var blevet træt af at høre på ham. Kølhalingen tjente også et videnskabeligt formål, idet biologerne gerne ville undersøge, hvor længe en medieperson kan opholde sig i vand. Forskningsprojektet fortsatte under Ækvatordåben, hvor man gennemførte et eksperiment for at se, hvad der sker, når man sænker en politiker ned i et badekar. Forsøgspersonen var undervisnings- og knirkeminister Bertel Haarder, som dog nægtede at følge en opfordring fra de medrejsende skoleklasser, der godt kunne tænke sig at se, hvor længe han kunne holde hovedet under vandet. Ellers er der ikke rigtig sket noget på ekspeditionen. I ØVRIGT MENER JEG at det er helt urimeligt at rejse tiltale mod Foreningen Oprør, bare fordi vi har gjort en indsats for de sydamerikanske bjergguerillaer, som er truet af udryddelse. P. MacManus
DR-NYT

Lyt til artiklen
