Shane Burkett og Lane Scoggin bliver ikke gift lige foreløbig.
Deres hjemstat, Tennessee, er blandt de mindst seks amerikanske delstater, hvor vælgerne i forbindelse med midtvejsvalget stemte for at beskytte ægteskabet som noget, der foregår mellem en mand og en kvinde. 20 delstater havde allerede vedtaget den slags forbud mod homoseksuelle ægteskaber. Men i år samler der sig lige så meget opmærksomhed om Arizona, hvor der på en knivsæg for første gang ser ud til at være et vælgerflertal mod et sådant forbud.