Politiken har stillet Udenrigsministeriet fire spørgsmål i sagen om fangerapporterne fra FN' specialrapportører:
Her er svarene:
Rapporten af 26. marts 2002 fra FN’s specialrapportør vedrørende menneskerettighedssituationen i Afghanistan indeholder ingen beskyldninger mod koalitionsstyrker for tortur eller andre overgreb mod tilbageholdte, og har allerede derfor ingen selvstændig relevans i forhold til redegørelsen. Rapporten indeholder i punkt 13 en opfordring til alle parter om at overholde reglerne. Dette må opfattes som en generel udtalelse, som man fra dansk side selvsagt er enig i. Rapportøren udtrykker endvidere i punkt 15 – i lighed med Amnesty International i en offentlig udtalelse af 1. februar 2002 – bekymring for de fysiske rammer for de tilbageholdte, men heller ikke denne del af rapporten vedrører tortur eller anden mishandling af tilbageholdte. Rapporten af 18. marts 2003 fra FN’s tortur-rapportør indeholder i punkt 1881 en tekst vedrørende påstande om overgreb mod 31 personer. Formuleringerne tyder på , at disse påstande stammer fra samme kilde som den artikel i Associated Press og rapporter fra Amnesty International og Human Rights Watch, som er beskrevet i redegørelsen af 13. december 2006. De to rapporter føjer således intet nyt til de faktiske og retlige forhold, som er beskrevet i redegørelsen af 13. december 2006 og har allerede derfor ingen selvstændig relevans i forhold til redegørelsen.
