Minister begejstret for Estlands erfaringer med e-valg

Lyt til artiklen

Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu se nærmere på mulighederne for at gennemføre valghandlinger ved at udnytte internettet. Han har bedt IT- og Telestyrelsen udarbejde en status over de internationale erfaringer med digitale valghandlinger - og har særlig fokus på søndagens valg i Estland. »Parlamentsvalget i Estland var verdenspremiere for afgivelse af stemmer over internettet ved et nationalt valg og kan vise sig at være et valg af historisk betydning. Derfor er der behov for en status for de internationale erfaringer«, siger Helge Sander.

Kan »styrke valgdeltagelse«
På baggrund af redegørelsen vil han drøfte med Folketingets it-ordførere og indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvordan vi i Danmark kan komme videre med at overvinde de barrierer af praktisk og juridisk karakter, der hidtil har været for e-valg i Danmark.

»Hovedgevinsten ved e-valg over nettet er, at det kan styrke valgdeltagelsen. Herhjemme har vi blandt andet set mere end en fordobling af deltagelsen i det seneste studentervalg på Roskilde Universitetscenter på grund af mulighederne for e-afstemning«, siger Helge Sander.

Han er som udgangspunkt meget positiv over for yderligere digitalisering af valghandlingerne i Danmark.

»Tillid må ikke svækkes«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her