Kalkens ladeplads

Regnen slår tappenstreg på bådenes ruftage og dæk. Østenvinden flår hidsigt i rigningerne, og røgvand danner skyer over den høje stenmole og giver havsmag i munden. I industrihavnen står Fakse Ladeplads’ monumentale silobygninger som urokkelige dødningegrå silhuetter mod de blytunge skyer, der er i hastig drift ind over land, og bortset fra en enkelt mand i rødt sejlertøj, som er nede for at se til sin båd, er lystbådehavnen mennesketom. Forståeligt nok, for her midt i den ellers så lyse juni måned, gør det tunge vejr havneopholdet til en kold og klam oplevelse, som forstærkes af, at al uvæsenet denne dag kommer fra øst. I en normal dansk vestenvind skaber de bevoksede og bebyggede skråninger bag havnen læ. Endda i en sådan grad, at vi engang sejlede ud derfra på fladt vand i den lille sejlkutter ’Bonny’ og først et stykke ude i Fakse Bugt opdagede, at der blæste en stiv kuling. Selv om vi rullede adskillige omgange på bommen for at rebe storsejlet, blev ’Bonny’ ustandselig smidt om kuld af vinden. Vi valgte til sidst at opgive den ulige kamp mod elementerne og retirere til Fakse Ladeplads. Bagefter erfarede vi, at der blev målt 25 sekundmeter i området, hvilket altså ikke kunne mærkes inde i havnen. I dag behøver man ikke at tage på vandet for at finde ud af, om det er kulingvejr, for i havnekontorets vinduer er der opsat print med de seneste vejrmeldinger fra DMI. Industri som attraktion Enhver, der har krydset Fakse Bugt undervejs til eller fra Bøgestrømmen, har noteret, at Fakse Ladeplads ligger derinde i bunden af bugten, for de store silobygninger lyser kalkhvidt i klart vejr og kan ses viden om. Men kun få er søgt derind, blot 500-600 både årligt ifølge havnefoged John Nielsen, mens nærliggende havne som Rødvig, Præstø, Kalvehave og Nyord er helt anderledes tilløbsstykker. Det skal da også indrømmes, at Fakse Ladeplads ikke har idyl som Præstø og Nyord og heller ikke servicefaciliteter som Rødvig. Til gengæld har den i modsætning til de øvrige en industrihavn, hvilket de færreste sejlere nok vil finde tillokkende. En aktiv industrihavn, hvor der dagligt lastes nyligt ankomne skibe, er dog efterhånden blevet så sjælden, at Fakse Ladeplads alene af den grund kan være et besøg værd. I denne havn er det kalk, der fyldes i bugen på de coastere, som går til kaj. Tidligere satte det præg på hele havneområdet og den halve by, som var dækket af kalkstøv og befolket med Pjerrot-figurer. Dengang udskibede man ikke blot landbrugskalk, som man gør nu, men også kridt og brændt kalk. I dag lastes de støvende stoffer ude på Stevns, fjernt fra byområder. I Fakse Ladeplads er det kun landbrugskalken, der ruller om bord i skibene på transportbånd, og den støver ikke nævneværdigt. To aktive fiskerfamilier Mellem industrihavnen og lystbådehavnen ligger den lille fiskerihavn, hvor hyttefade, stabler af bundgarnspæle og et frysehus fortæller, at der stadig er liv i fiskeriet. Der er dog kun to familier, som lever af at fiske, oplyser havnefoged John Nielsen, og de skal hente det meste af deres årsindtægt i august-september, når ålen begynder at vandre. Så ser familierne helst, at den vandrer ind i de endeløse rækker af bundgarn, der strækker sig ud fra kysten på begge sider af havnen. Tidligere var fiskerne ikke så nøjeregnende med at afmærke deres bundgarnspæle, så det kunne være en farlig sag at søge ind til Fakse Ladeplads i mørke. I dag er der altid lys på de yderste pæle, som loven foreskriver, forsikrer John Nielsen, og Fiskerikontrollen kommer jævnligt på besøg for blandt andet at efterprøve, om han har ret. Selv om lystbådehavnen ikke ligefrem er overdrysset med faciliteter for gæstesejlere, får man som besøgende indtryk af at være velkommen. Der er opsat en grill bag ydermolens enorme stenophobninger, og den er forsynet med teksten: »Forbeholdt gæstesejlere«. Det betyder selvfølgelig ikke, at fastliggerne har forbud mod at riste deres pølser her, men at den ikke står til rådighed for bilturister på en søndagsudflugt. Her er også bygget en legeplads, som godt nok ser trøstesløs ud i regnvejret, med en gynge, en rutsjebane og en mængde gamle bildæk. Hvad børnene skal foretage sig med bildækkene, står hen i det uvisse, for der var ingen brugere til stede. Hyggelige elementer Et af havnens få huse rummer restaurant La Mer, som den første mandag i hver måned serverer stegt flæsk med persillesovs for 80 kroner, og i aften, sankthansaften, har en menu til 175 kroner bestående af amerikansk rejecocktail, helstegt oksefilet og rubensteinerkage. Sådan benævnes den berømte kage på La Mers menukort, og selvfølgelig behøver man ikke at være belastet med unødig viden om Anton Rubinsteins eksistens og kagens oprindelse for at lave et godt stykke konditorarbejde. I tilknytning til restauranten er også en isbod, som forblev tilskoddet under havnetjekket, og der var heller ikke grund til andet. Der er vaskerum, baderum og toiletter reserveret for sejlerne, og bedømt efter de offentlige toiletter, som ligger i samme bygning, men ikke kræver nøglekort, er standarden fin. Fakse Ladeplads Sejlklub har sit hyggelige klubhus med tilhørende terrasse på havnen, og fiskerne, hvilket hovedsagelig vil sige fritidsfiskerne, har deres redskabsskure, der trods skurenes beskedne størrelse her ligesom i mange andre havne også bliver brugt til hyggeligere ting end opbevaring af redskaber. En anden hyggelig ting er, at havnens broer ikke har numre, men navne. En af dem hedder såmænd Ship Ohøj-broen uden dog at have forbindelse til Lørdagslivs maritime annoncerubrik af samme navn. Vest for havnen ligger en strimmel sandstrand, der ligner noget, der godt kunne friste til ophold under andre vejrforhold. Diffust lokalmiljø Ud over ispinde og restaurationsmad er der intet at købe på havnen i Fakse Ladeplads. Dog er der ikke langt til et Super Best-marked, der ligger lige ved kirken, og inde i byen, en lille kilometer fra havnen, findes en veludstyret SuperBrugsen. Den lille kirke hedder Hylleholt Kirke og blev opført i forening af Vemmetofte Kloster og grev Moltke på Bregentved i 1878. Kloster og gods ejede kalkbruddet sammen og mente fromt, at det hårde arbejde med udskibning af kalken ved håndkraft måske kunne føles lettere med salmesang og prædikener. Den noget udanske kirke, som efter godsejerens ønske blev bygget i engelsk stil, er udsmykket af Maja Lisa Engelhardt. Går man turen til bymidten i håb om at opleve smukke gamle bygninger og gademiljøer fra ladepladsens fortid, bliver man skuffet. Der er ikke megen fortid at spore her, og den rest, der stadig findes, dukker sig bag et virvar af nyere boligblokke, småindustrier og almindelige parcelhuse. Som der står i stedets regionplan: »Området fremstår i sin helhed meget diffust og usammenhængende«. Det hele tager sig betydeligt bedre ud i Miniparken øst for havnen, hvor den gamle ladeplads er opført i miniformat. Man skal således ikke sejle til Fakse Ladeplads for at opleve idyl, og heller ikke, hvis man pludselig på sin tur står og mangler en dippedut til båden, for der er intet at få på de kanter. Men vi giver alligevel Fakse Ladeplads to hjerter. Det ene for gæstfrihed og det andet for naboskabet med den stadig levende industrihavn, som minder os om, at havne engang blev bygget til andet en lystbåde, færger og containerskibe.