Sådan gjorde vi

Lyt til artiklen

I rollen som almindelig forbruger søgte Lørdagslivs udsendte i syv forskellige sportsforretninger hjælp til at finde »de helt rigtige løbesko, der garanterede, at der ikke kom skader«. Med i tasken var de gamle løbesko, som blev købt for fem år siden, uden at løbestilen blev testet. De var neutralsko og i virkeligheden forkerte til testpersonens løbestil, der kræver antipronationssko. De gamle løbesko kom kun frem fra tasken, hvis ekspedienterne spurgte til dem. Hvis ekspedienterne spurgte til det, fortalte testpersonen, at hun løber 3-5 km et par gange om ugen, men at hun gerne vil op at løbe 10 km ad gangen. Løberuterne ligger hovedsagelig på asfalt, og de eneste skader, testpersonen indtil videre har døjet med, er vabler på siden af foden. Vejledningen i de forskellige sportsforretninger er vurderet ud fra: om den rigtige type sko blev valgt, om løbestil og fodtype blev testet, om der blev spurgt til løbevaner og -planer, om ekspedienten ønskede at se de gamle løbesko, om der af hensyn til pasform var mere end ét par sko at vælge imellem, om der blev vejledt om størrelse, om der var mulighed for at få skoene med hjem på prøve for at teste pasformen, og om ekspedienten var imødekommende og forklarende. I alt var der 11 forhold, som skulle være i orden, for at forretningen kunne nå op på de maksimale 11 point.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her