Det er aldrig rart at tabe et valg. Det er slet ikke godt, når modkandidaten vinder med 40 pct. af stemmerne, som det skete for Barack Obama tirsdag i West Virginia, hvor kun 26 pct. af statens demokratiske vælgere pegede på ham mod 67 pct. til modkandidaten, Hillary Clinton. Men Obama-lejren tog det roligt:
»Hvad så? Sæt hjernen på plads i hovedet. Han har jo vundet«, lød kommentaren fra en af hans kampagnefolk til en journalist fra Washington-avisen The Politico.
Det har den kække mand fra Obamas kampagne ret i, for Barack Obama nærmer sig med kun fem primærvalg tilbage de 2.209 delegerede, han skal bruge for at sikre sig nomineringen som partiets præsidentkandidat. Obama har det svært i vigtige stater
Han har også en god chance for at blive USA’s næste præsident på trods af, at de folkelige vælgere den ene gang efter den anden siger nej tak, når de ser Obamas navn på en stemmeseddel.
De vendte fingeren ned i West Virginia, og Obama har ikke formået at vinde i de stater, der som Ohio, Pennsylvania eller Florida kommer til at gøre udfaldet ved selve præsidentvalget i november. McCain på svær balancegang
Men han har en stor fordel. Den siddende præsident, George W. Bush, er så upopulær, at hans republikanske partifælle og præsidentkandidat John McCain risikerer at blive trukket med ned i sølet. Derfor skal John McCain i de kommende måneder balancere mellem at vise sin partifælle i Det Hvide Hus den nødvendige respekt og samtidig tage maksimalt afstand fra ham. Republikanerne i chok
Det er en svær øvelse, som indebærer mange risici, vurderer Ken Duberstein, tidligere stabschef i Det Hvide Hus under præsident Ronald Reagan, i et interview i Washington-avisen The Politico.
Det bliver ikke lettere af, at demokraterne systematisk kalder McCain for George Bush III, og et væld af tv-reklamer vil i de kommende måneder vise ham sammen med præsidenten eller i færd med at stemme for præsidentens love i Senatet.
Republikanernes problemer fremstår hver dag mere og mere klart. Tirsdag vandt en demokrat et vigtigt lokalvalg i Mississippi i en valgkreds, hvor republikanerne i de seneste 20 år ikke har fået under 63 pct. af stemmerne.
Republikanerne har tabt tilsvarende bastioner i Louisiana og Illinois, og partiet er i choktilstand. Hvis disse valg afspejler stemningen blandt republikanernes vælgere, vil præsident- og Kongresvalgene i november tilføje republikanerne et nederlag af historiske dimensioner. Obama har overskud til støttekampagner
Senatoren fra Illinois støttede den demokratiske kandidat i Mississippi, og Obamas tilhængere taler om ’Obama-effekten’. Han kan nu tillade sig den luksus at føre kampagne for demokratiske kandidater ude i landet, hvilket altid er populært, mens Hillary Clinton har mere end svært ved at gøre sin valgkamp færdig, som hun lovede efter sejren i West Virginia.
Barack Obamas strateger kan også glæde sig over, at hans tilstedeværelse ikke har skadet den lokale kandidat i syden, hvor hudfarve stadig er et vigtigt tema.
Men har Obama tiltrukket vælgere – eller har republikanerne helt af egen drift kastet sine vælgere i favnen på den demokratiske kandidat, som exit polls fra Mississippi antyder?
Disse exit polls vil blive undersøgt med en lup i begge lejre. For trods Obama-lejrens tilbagelænede holdning til nederlaget i West Virginia fremstår han ikke i sig selv som en stærk kandidat. Obama har det svært med latinoer
Han kan ikke vinde de store stater med bredt sammensatte befolkningsgrupper. Han har det svært med latinoer, og han tabte f.eks. en stat som Massachusetts med en relativt velstående og veluddannet befolkning til Hillary Clinton med et brag.
Alligevel fører han – ligesom Hillary Clinton – i meningsmålingerne over John McCain, og demokraterne er klart favoritter. Men den koalition af unge vælgere, sorte og højtuddannede mennesker i de større byers forstæder, der indtil nu har udgjort kernen i hans demokratiske vælgerkorps, er ikke nok.
For meget kan gå galt i en lang valgkamp, og hvis John McCain i de kommende uger formår at ryste George W. Bushs skygge af sig, kan valgkampen blive tæt. Og så skal Barack Obama bredere ud, end han hidtil har formået.
