SF: Forsvaret må spare på flyene

Lyt til artiklen

Selv om Forsvaret akut mangler 1,4 mia. kroner til materiel for at klare opgaverne i Afghanistan, så mener SF ikke, at pengene skal findes i statskassen – de skal graves frem i Forsvarets egne budgetter.

Det kan blandt andet ske ved, at man reducerer i flåden af F16-fly, for i følge SF’s forsvarsordfører Holger K. Nielsen er der slet ikke brug for de 48 fly, som Forsvaret p.t. råder over. 12 færre fly vil batte »Der er selvfølgelig nogle territoriale opgaver, ligesom vi har noget overvågning oppe ved Island. Men flyene bliver ikke brugt på missionen i Afghanistan, og derfor er der ikke brug for så mange. Og udfaser man nogle af dem, så kunne der være nogle penge at spare«, siger Holger K. Nielsen. Forsvarsordføreren har ikke overblik over, hvor mange penge Forsvaret kan spare ved eksempelvis at pensionere 12 fly, for det kan han ikke få oplyst. »Jeg er ikke sikker på, at det vil kunne dække hele beløbet på 1,4 mia., men det kunne ganske givet hjælpe med noget«, siger Holger K. Nielsen. Krigen koster dyrt Når Forsvaret mangler penge, så skyldes det, at materialet – det vil sige våben, køretøjer og andet udstyr – bliver hurtigere slidt ned i Afghanistan. For eksempel blev 12 af Forsvarets pansrede mandskabsvogne i følge Berlingske Tidende ødelagt, der koster mange millioner stykket, ligesom Forsvaret også mistede en Leopard-kampvogn. Desuden bruger Forsvaret langt mere ammunition, end de har budgetteret med, og det efterlader altså et hul i kassen på 1,4 mia. her og nu, og yderligere 1 mia. til indkøb af udstyr, som skal bruges til træning i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her