Ny indsats skal fange overtrætte piloter

En rapport har konkluderet, at risikoen for ulykker er 550 procent højere, når piloter arbejder mere end 13 timer på en vagt. (Arkivfoto)
En rapport har konkluderet, at risikoen for ulykker er 550 procent højere, når piloter arbejder mere end 13 timer på en vagt. (Arkivfoto)
Lyt til artiklen

Europa-Kommissionen er klar til at se på reglerne for, hvor mange timer piloter må være på vagt ad gangen for at nedsætte antallet af ulykker, der sker på grund af træthed. »Kommissionen er helt på det rene med, at det er vigtigt at regulere piloternes flyvetid, så de ikke bliver så trætte, at det går ud over sikkerheden«. Sådan lyder det skriftlige svar til Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet, som har henvendt sig til kommissionen for at sikre sig, at der tages initiativ til at stramme reglerne fra EU’s side. Glæd med skepsis Selv om hun glæder sig over, at Kommissionen erkender problemstillingen, er hun ikke tilfreds med svaret. »Jeg er glad for, at de anerkender, at der er et problem med arbejdstiden, men jeg kunne egentlig godt tænke mig, at de havde reageret lidt mere prompte«, siger Christel Schaldemose. Postyret om flyvetiderne blussede for alvor op, da rapporten ’Scientific and Medical Evaluation of Flight Time Limitations’, blev offentliggjort i januar i år. Rapporten konkluderer, at når piloter arbejder mere end 13 timer på en vagt, er risikoen for ulykker 550 procent højere . Der opfordres direkte til at reducere den maksimale daglige vagt på omkring 14 timer. Venter på flere undersøgelser Men lovforslaget er ikke lige på trapperne. Kommissionen vil nemlig først gå i gang med arbejdet, når der er foretaget yderligere videnskabelige analyser. Især den del skuffer Christel Schaldemose, som mener, at der er tilstrækkelige beviser. »Jeg mener, at vi har dokumentation nok for at vide, at når man arbejder for lang tid, så skader det koncentrationen, og så sker der flere ulykker. Og det bliver bare så meget mere fatalt, når det foregår i et fly i ti kilometers højde«, siger hun. Ifølge hende bør udarbejdelsen af lovforslaget gå i gang og efterfølgende blive præciseret af de kommende undersøgelser. »De spiller hasard med passagererne« Det er Enhedslistens trafikordfører, Per Clausen, helt enig i. Han mener, at der skal tages initiativer omgående. »Jeg synes, det er at spille hasard med passagerens sikkerhed, at man lader disse farlige regler gælde, mens man igangsætter nye videnskabelige undersøgelser«. »I stedet burde man ændre reglerne, så de farlige vagter stoppes, indtil man eventuelt har resultater af nye videnskabelige undersøgelser«, siger han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her