Fra i dag er det ikke længere statens opgave at hjælpe ledige i arbejde. Kommunerne overtager den sidste del af ansvaret for landets jobcentre, og det kan give problemer for både arbejdsmarked og arbejdsløse, lyder kritikken. »Timingen er ufattelig dårlig. Det sker i en periode, hvor ledigheden stiger markant med mellem 5.000 og 10.000 hver måned. Samtidig ligger kommunerne i forvejen og roder med en kommunal reform og nye strukturer, der endnu ikke på plads. Det kan næsten kun gå galt«, siger arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet Flemming Ibsen. Han mener, regeringen tager en meget stor chance, og at beslutningen er taget på et dårligt grundlag. Samme bekymring deler de økonomiske vismænd, der tidligere i år foreslog regeringen at udskyde de fuldt kommunale jobcentre. Indtil nu har kommunerne haft ansvaret for kontanthjælpsmodtagerne, mens staten har taget sig af a-kassemedlemmerne.
Vismænd advarer mod forskelsbehandling
I en rapport advarer vismændene mod »en uensartet behandling på tværs af kommunegrænserne« og bruger som eksempel, at nogle kommuner i 2007 vurderede 8 ud af 10 kontanthjælpsmodtagere som arbejdsmarkedsparate, mens andre kommuner kun anså 1 ud af 10 for at være klar til et job.
»Det forekommer usandsynligt, at kontanthjælpsmodtageres arbejdsevne skulle være så forskellig på tværs af kommunegrænserne«, konkluderer vismændene. Stor forskel i førtidspensioner Kommunernes forskellighed ses også på antallet af nye førtidspensioner. Sidste år godkendte socialforvaltningerne landet over 16.640 nye ansøgninger, men ifølge Politikens udregninger er der stor forskel på, hvor stort det kommunale nåleøje til pensionen er. Mest gavmilde er flere udkantskommuner med Lolland i spidsen, hvor 112 af 10.000 indbyggere sidste år blev anerkendt som nye førtidspensionister, mens Hillerød i den anden ende af statistikken sendte 10 ud af 10.000 på førtidspension. Sammenlignes tallene fra sammenlignelige kommuner, er forskellene ligeledes store. For eksempel vurderede Hvidovre sidste år, at dobbelt så mange borgere fortjente en førtidspension, som nabokommunen Rødovre gjorde. Frygt for intern kommunal konkurrence Alligevel er det ikke forskellene i den kommunale tilgang til de arbejdsløse, der vækker størst bekymring hos arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen. Han frygter, at landets 91 jobcentre vil prioritere kommunens egen økonomi højere end samarbejdet med nabokommunerne. For der er mange penge at spare, hvis en af kommunens egne kontanthjælpsmodtagere sendes i job frem for en arbejdsledig i nabokommunen. »Det danske arbejdsmarked er kendt for og har brug for en stor fleksibilitet både fagligt og geografisk, og det kan man være bange for, der ikke er plads til fremover«, siger Flemming Ibsen. Direktør for Dansk Arbejdsgiverforening Henrik Bach Mortensen er helt enig: »Vi er meget opmærksomme på, at man skal sørge for en ensartet behandling og mobilitet på tværs af kommunegrænserne. Især mobiliteten er vigtig. Vi kan ikke have, at de beskæftigelsessøgende deles ind i 91 forskellige grupper«. Frygt for prioriteringen
