Hver tredje unge mand bor hjemme

Magnus er 21 år og bor stadig hjemme hos far og mor i Farum, hvor han blandt andet nyder den gode mad og fri bil.
Magnus er 21 år og bor stadig hjemme hos far og mor i Farum, hvor han blandt andet nyder den gode mad og fri bil.
Lyt til artiklen

Ude godt, men hjemme bedst. Det synes at være mantraet for godt hver tredje mand mellem 20 og 24 år. De har nemlig valgt at blive boende hjemme hos mor og far, viser tal fra Danmarks Statistik. »Helt banalt har det noget at gøre med, at ungdomstiden er blevet forlænget. Uddannelserne tager længere tid, og derved strækker man ungdommen længere – næsten til de unge nærmer sig de 30 år«, siger Anne-Marie Dahl, fremtidsforsker og forfatter til bogen ’Popstarsgenerationen – Nutidens ungdom, fremtidens arbejdskraft’.

Fri bil og faste måltider
En af de unge mænd, som stadig bor hjemme, er 21-årige Magnus Johannesen, som bor sammen med sine forældre og sin søster i en villa i Farum i Nordsjælland.

Han har flere gange forsøgt at finde et sted at bo, men hver gang er han blevet hængende derhjemme, hvor der både er fri bil og faste måltider.

»Man bliver lidt skrækslagen og stiv i kroppen ved tanken om at flytte hjemmefra«, siger Magnus Johannesen.

Pigerne flytter tidligere
Han er netop kommet ind på sin drømmeuddannelse, og i den forbindelse håber han på at kunne flytte hjemmefra. Hvis det lykkes, flytter han hjemmefra omtrent samtidig som sin 18-årige lillesøster.

Dermed holder familien sig til statistikerne, for mens drengene bliver hængende i mors skørter, er pigerne langt hurtigere til at rykke ud, kun hver sjette pige mellem 20 og 24 bor stadig hjemme. Men de unge mænds magelighed har en pris. Ifølge Anne-Marie Dahl kan de hjemmeboende mænd på længere sigt få problemer på arbejdsmarkedet, fordi de hører til de såkaldte curlingbørn, som bliver hjulpet gennem livet af deres forældre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her