0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Jordskred

Japans venstrefløj kom til – i kontrast til Europa

cci-import
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Oppositionens jordskredssejr i Japan er historisk, alene af den grund at landet i det meste af efterkrigstiden har været en slags demokratisk etpartistat med den åbenlyse risiko for korruption og stagnation, som det indebærer. At vælgerne har smidt det liberal-demokratiske regeringsparti eftertrykkeligt på porten, skaber håb om et mere åbent og konkurrencepræget japansk demokrati fremover.

Det har fået mindre opmærksomhed, at der også er tale om en sejr til den politiske venstrefløj, der sætter den økonomiske krises konsekvenser for almindelige mennesker og den stigende økonomiske ulighed i samfundet højt på dagsordenen. Dermed skriver Japan sig ind i et globalt mønster, der står i tankevækkende kontrast til udviklingen her i Europa.

I USA, INDIEN og Japan har det moderate venstre det seneste år vundet valg, mens vi ved Europaparlamentsvalget så, at det europæiske venstre slet ikke formår at true den borgerlige dominans. Kontrasten er tankevækkende, fordi udviklingen i Asien og USA på mange måder er den, man ville forvente efter finanskrisen og den voksende arbejdsløshed næsten overalt. Hvis ikke vælgerne nu støtter de partier, der vil regulere eller ligefrem tæmme den løsslupne kapitalisme, hvornår så?

DET HØRER med til billedet, at de borgerlige ledere i to store lande, Tyskland og Frankrig, i høj grad spiller med på en kapitalismekritisk retorik, på en måde vi næsten har vænnet os fra i Nordeuropa. Men det forklarer ikke fuldt ud, hvorfor de franske socialister og de tyske socialdemokrater står så svagt over for sværvægterne Sarkozy og Merkel.

Måske har det med kombinationen af modne velfærdsstater og utryghed ved globaliseringens demografiske og kulturelle konsekvenser at gøre?

Europæerne er ikke i panik over den økonomiske krise, fordi den trods alt endnu kun rammer et lille mindretal rigtig hårdt. Men de er utrygge nok til at holde fast ved de politiske ledere, de kender.

Samtidig har højrefløjen i flere lande været bedre til at udnytte frygten for indvandring i al almindelighed og muslimske mindretal i særdeleshed politisk. Her har højre nogle traditionelle ideologiske kompetencer, der længe var tabu efter katastroferne under Anden Verdenskrig, men som nu stikker deres grimme ansigt frem.

I JAPAN HAR valgets vindere – en bred koalition af socialister og frafaldne regeringspolitikere – haft en taknemmelig baggrund at love nyt på. Nu får de chancen på basis af et på flere punkter noget diffust program.

Så nemt bliver det ikke for den europæiske venstrefløj at gøre comeback. Det kræver mere substans, flere nye ideer og mere mod til at mobilisere krisebevidstheden i egne temaers favør, end venstrefløjen i Europa hidtil har præsteret.

Danmark er ingen undtagelse. ts

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere