Skjold over Israel

Lyt til artiklen

USA ER NU snublende tæt på at indrømme, at det er ved at finde andre lande end Polen og Tjekkiet som værter for installationer til missilskjoldet. Tyrkiet og Balkan har været på tale, og nu synes Israel at være et oplagt alternativ. Det er Ronald Reagans stjernekrigsprojekt, som startede det. Både i den og i George W. Bushs version har denne avis opfattet det som bogstavelig talt hen i vejret. Men der er megen logik i et missilskjold i Israel, der er i reel fare for iranske missilangreb, som iranske høge truer åbent med. Med centrale dele af missilskjoldet i Israel mister landet sit vigtigste argument for at true med militært angreb på Iran. Det er netop faren imod Israel fra iranske missiler. Der er meget at vinde, da et israelsk angreb vil være det mest destabiliserende for hele regionen, som tænkes kan. Og der er flere andre mulige fordele. At fjerne truslen imod Israel vil være en bekræftelse af Barack Obamas løfte om ikke at gå på kompromis med sikkerheden for israelerne. Det kan potentielt fremme Israels indfrielse af Obamas krav for at få gang i fredsprocessen i Mellemøsten, herunder totalt stop for israelske bosættelser i palæstinensiske områder. Obama har aldrig været glad for projektet i den form, han overtog det fra Bush, og han lagde ud med at kræve det revurderet. Det arbejde er snart færdigt, og det ventes, at Obama har godt nyt med om ændring af projektet, som Rusland hader, når han snart møder sin russiske kollega, Dmitrij Medvedev, på FN’s generalforsamling. Det vil være en stor indrømmelse til Ruslands frygt for skjoldet ved landets dør. Modkravet til Rusland ventes at blive klar støtte til USA’s pres på Iran for at opgive atomvåbenplaner. Gør Iran det, vil missilskjoldet helt miste sin berettigelse, har Obama fortalt russerne. Polen og Tjekkiet vil føle sig svigtet. De frygter imidlertid ikke Iran, men Rusland. Den frygt må EU, Nato og USA tage alvorligt, men løsningen på det ligger helt andre steder end i et missilskjold. Så alt i alt må det hilses velkommen, hvis den unødige provokation imod Rusland opgives, og skjoldet bringes langt fra dets grænser. Avancerede radaranlæg i Israel i stedet for i Tjekkiet vil også fjerne Moskvas frygt for, at det kan overvåge alle kroge af Rusland, som et anlæg i Tjekkiet ville kunne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her