Klimakoks

Stop mudderkastning’, lyder klimaminister Connie Hedegaards indtrængende bøn. Anledningen er, at chefforhandler på klimaområdet Thomas Becker har sagt sin stilling op, godt 50 dage før klimatopmødet i København skal finde sted. Den bøn istemmer vi gerne. For i øjeblikket flyver der så meget mudder lavt gennem luften, at det i sig selv er en klimabelastning. Blot for at nævne et par af de store klatter: En chefforhandler, som truet af fyring siger op. En medarbejderstab i Klimaministeriet, som bruger mere tid på at tænke på et kuldslået arbejdsmiljø end på global opvarmning. Et Statsministerium og et Klimaministerium, som i iveren for at slås om æren for et vellykket topmøde risikerer at gøre det til en eklatant fiasko. Og nå ja, så noget bilagsrod i beløbsrammer, som knap kan dække et par af Søren Pinds frokoster i hans nylige kommunale fortid. Er noget glemt? Sikkert. Når først to ministerier tørner sammen, går det ikke stille af. Men kønt er det ikke, når institutionschauvinisme gøres vigtigere end klodens overlevelse. Vi trænger nok aldrig helt til bunds i, hvem der kastede den første klat mudder. Og om der gemmer sig reelt misbrug af offentlige midler bag afskeden. Eller om det er en veltilrettelagt intimideringskampagne rettet mod Thomas Becker. Manden, der var afgørende for, at klimatopmødet kom i stand. Men som konkurrerende embedsmænd altså synes fyldte for meget i landskabet. Til gengæld er der ingen tvivl om, hvad opgaven er nu. Få skabhalsene i begge ministerier til at forlige sig og komme samlet ind i klimakampen. Giv de ansatte i Klimaministeriet rimelige arbejdsbetingelser, så de kan koncentrere sig om den enorme og altafgørende opgave, som ligger forud for mødet. Det er ikke godt nok, når klimaministeren henviser til sin og statsministerens samarbejde og siger: »Når vi kan, kan I også«. Det nytter heller ikke, at hun bagatelliserer balladen med, at det blot er »kontroverser« mellem de to ministerier. Problemet skal tages gravalvorligt. Alle, som har været tæt på centraladministrationen, ved, at lige så professionelt ministerier kan arbejde, når målet er i syne og ansvarsfordelingen er klar, lige så galt kan det gå, når de bruger deres betydelige ressourcer på magtkamp. Klimaet – og klimaministeren – har fortjent en bedre skæbne end at ende i muddergrøften. fugl