Ro og regelmæssighed.
Det er den vigtigste faktor, hvis karakterniveauet skal hæves på folkeskolerne. Kommer pengene ujævnt, skader store investeringer ligefrem mere, end de gavner. Det viser en undersøgelse af alle landets kommuner foretaget af forskere på Aarhus Universitet. »Tallene viser, at mange penge ikke i sig selv giver bedre undervisning. Tværtimod. Det afgørende for elevernes udbytte af skolegangen er stabile budgetter«, siger forsker Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han står bag undersøgelsen sammen med sin kollega Peter B. Mortensen. Udgiften svinger voldsomt Undersøgelsen rammer lige ind i den kommunale valgkamp, hvor et af de hede emner er, hvor mange penge kommunerne bruger på folkeskolerne. Udgiften per folkeskoleelev svinger voldsomt kommunerne imellem. Mens en elev koster 84.412 kroner om året i Høje-Taastrup, som er landets dyreste, kan det gøres for kun 42.625 i Syddjurs, den billigste. Alligevel er politikerne i Syddjurs langt mere tilfredse med deres folkeskole end dem i Høje-Taastrup, i hvert fald hvis man spørger de to udvalgsformænd fra de respektive kommuner. »Vi har et bragende godt skolevæsen«, siger Richard Volander (V), som er formand for Familie- og Institutionsudvalget i den billige Syddjurs Kommune. Børne- og ungeudvalgsformand Vibeke Winther (S) i dyre Høje-Taastrup Kommune siger til gengæld: »Vi er ikke tilfredse, vi synes ikke, vi får nok for pengene. Vi burde have langt bedre resultater«. Beløbets størrelse ikke afgørende Undersøgelsen fra Aarhus Universitet er lavet, ved at kommunernes budgetter på folkeskoleområdet er blevet sammenholdt med karakterer for de enkelte elever. Oplysningerne er korrigeret for elevernes sociale og økonomiske baggrund. »Hvor mange penge skolerne får, er ikke afgørende. Hvis de får mange penge det ene år, og der så skæres ned næste år, virker det stik mod hensigten«, siger forsker Simon Calmar Andersen. Der er brug for ro Professor og centerleder på DPU Niels Egelund genkender billedet, som tegnes i undersøgelsen. »Der er ingen undersøgelser, som kan påvise, at flere ressourcer giver bedre resultater. Og der er ingen tvivl om, at folkeskolen mere end noget andet har brug for ro. Der har været utrolig mange ændringer de senere år«, siger Niels Egelund. Formand for Kommunernes Landsforening, Erik Fabrin (V), kan ikke genkende billedet af hovsa-styring på skolebudgetterne. Han siger, at undersøgelsens konklusion stemmer overens med, hvad kommunerne tilstræber. »Vi skal sikre stabilitet, og det gør vi også. Det er derfor, vi laver 4-års budgetter«, siger Erik Fabrin. Selv om der kan være forskelle fra kommune til kommune, er det ikke ændringer, som den enkelte elev mærker meget til, mener Fabrin.
