Den gulbrune væske fylder knap en centimeter af det lille plasticglas. Tas tager en ubrugt sprøjte op af sin sorte lædertaske, pakker den ud og stikker kanylen ned i væsken, der er en blanding af heroin og kokain. Hun suger halvdelen op og skubber plasticglasset over bordet til sin ven Martin. Svedperlerne triller ned ad hans ansigt. Håret er vådt af fugt. Han tager glasset og suger resten af væsken op med sin egen sprøjte. De rejser sig op og gør klar til dagens første fix. Klokken er lidt over to en varm dag i juli måned på Vesterbro i København. For at fixe skal Tas stikke nålen i lysken. Det er det eneste sted tilbage på hendes krop, hvor årerne er synlige og tykke.
SKRIV Skal vi bremse narkoproduktionen i Afghanistan?
Hun er 31 år og har været stofmisbruger, siden hun var 14.
»Jeg håber på, at det går godt«, siger hun og forsvinder med kanylen i hænderne. Kvaliteten af stofferne kan svinge meget, og hun ved aldrig, hvad hun skyder i sine årer.
Men hun kender konsekvenserne af et dårligt fix: Hendes storesøster døde som 28-årig af en overdosis.
Argument for krig
Skæbner som Tas, Martin og andre dybt afhængige narkomisbrugere blev i 2001 brugt som argumenter for krigen, da internationale styrker invaderede Afghanistan.
Selv om der er langt fra Vesterbro til Afghanistan, slår narko som opium og heroin fra landet årligt omkring 100.000 mennesker ihjel på verdensplan. Valmueproduktionen lever i bedste velgående i Helmandprovinsen, hvor halvdelen af den heroin, der sælges i Vesteuropa, har sin oprindelse. Heroin udvindes af saften fra opiumsvalmuen.
Missionen i Helmand bliver farligere for næste hold Siden 2001 har de vestlige styrker i Afghanistan forsøgt at få bønder som Khalid til at opgive deres opiumproduktion. USA, Storbritannien og Tyskland har tilsammen brugt mere end 13,6 milliarder kroner på narkobekæmpelse. Til det skal der lægges enorme summer i form af genopbygnings-, stabiliserings- og udviklingshjælp og hjælp til levevilkårsforbedringer til de over 1,6 millioner afghanere, der anslås at leve af opiumproduktionen. Under Talebans kontrol Men det er slet ikke nok, mener eksperter, der i årevis har arbejdet i Afghanistan. De har på nært hold oplevet, hvordan narkoindustrien har påvirket alle dele af det afghanske samfund. »Da politikerne begyndte at kigge på det, havde de den forkerte tilgang. De mente, at det handlede om narko på gaderne i deres egne lande. Men i virkeligheden er narkoen meget mere skadelig i Afghanistan og resten af regionen«, siger Mark Millar, der er talsmand for det britiske antinarkotikakontor i Kabul. For Taleban tjener ifølge FN’s kontor for bekæmpelse af narkotika og kriminalitet, UNODC, op mod 2,3 milliarder kroner om året på raffinering og salg af heroin til de europæiske, afrikanske og amerikanske markeder og på kontrollen med opiumindustrien og afpresning af opiumsbønder. Det fik Khalid at mærke, da hans område i Afghanistan kom under Talebans kontrol for omkring fem år siden. »Bønderne giver Taleban lidt opium. Så de lader os være i fred. Der er udenlandske tropper i området, men de aner ikke, hvem der er Taleban, og hvem der ikke er. Alle ligner hinanden, og alle bærer turban«, siger Khalid, iført sin hvide kjortel og løse bukser.
