En oberst i forsvaret fortalte i august i år kammeradvokaten, at der findes en cd-rom med billeder af afghanske fanger, der mishandles af amerikanske soldater i Afghanistan i 2002. Det afslørede TV Avisen i går. I dag siger auditørerne at cd-rommen sandsynligvis ikke eksisterer. »Vi har foretaget centrale afhøringer i sagen, og lige nu er der ikke noget der tyder på, at cd’en findes«, siger auditør i forsvarets auditørkorps, Lone Damgaard til TV Avisen.
Hun vil ikke sige noget om, hvem de har afhørt.