Hospitalsmaden smager overhovedet ikke godt. Pigerne i klassen hader mig. Det lyder måske lidt voldsomt, men det er rigtigt. Det hele startede egentlig, da det var jeg gik i 5. klasse. Min far mistede sit job, og så fik min mor en depression. Vi havde færre penge, og de andre piger lukkede mig ude, fordi jeg ikke kunne købe det nye, moderne tøj.
De sagde, det ville se kikset ud, hvis jeg gik rundt blandt dem. Jeg følte mig svigtet. Havde det hele bare været et mareridt! Jeg ville væk, de var onde og stride. Hver nat græd jeg mig selv i søvn. Jeg kunne ikke skifte skole, for så skulle jeg have hjælp fra mine forældre, og de forstod ingenting. Jeg havde prøvet at snakke med dem én gang. Det var et mareridt. Far var blevet vred og havde banket knytnæven ned i bordet. Jeg måtte aldrig overveje tanken om at skifte skole, fordi han mente, at det var landets bedste skole.
