William sad med sit øre presset op mod indersiden af døren. Var de stadig derude, eller havde de indstillet jagten for nu?
Han var ikke sikker, men han vidste, at han snart ikke kunne holde den ildelugtende stank i kosteskabet ud mere, selv om han, efter de utallige gange han havde brugt det lille skab som tilflugtssted, efterhånden havde vænnet sig til lugten af sure klude, skar det stadig i næseborene, når han trak vejret. Skældsordene og øgenavnene fra tidligere gav stadig genlyd i hans tanker, Spækhugger, Moby Dick, Flæskebjerg, Mount Everest wannabe, Elefantpraktikant, og utallige flere. Han åbnede stille døren på klem, og kiggede forsigtig til begge sider, gangen så ud til at være tom. Han listede ud, og begyndte at gå imod klasseværelset, han ventede hvert øjeblik, at Malthe med hans slæng sprang frem fra en af de lukkede døre, eller frem bag et hjørne.
