Når sjov bliver ondt

Lyt til artiklen

Sofia, Clara, Emmy og Malou gik i 9. klasse og havde kendt hinanden i seks år. Sofia var den klogeste. Clara turde alt. Emmy var den sjoveste. Malou var bare gudesmuk. En dag legede de modeller, klædte sig ud, lagde makeup og tog billeder af hinanden. Det var Malous største drøm at blive model, og hun lignede virkelig en supermodel på sit billede. Næste dag viste Malou sit billede til alle som roste det – og hende. Veninderne så til fra sidelinjen. Malou var bare for irriterende. Clara blev fjern i blikket, og hendes øjne var helt små og hårde, da hun sagde: »Jeg har en idé. Vi siger til Malou, at vi har sendt hendes billede til et modelbureau og får hende til at tro, at hun er blevet spottet som model for Gucci«.

Malou lo, da pigerne fortalte, de havde sendt hendes billede til ’Gorgeous Models’ og tænkte ikke mere over det, før der lå en mail i hendes inbox: »Kære Malou. Jeg er direktør for ’Gorgeous Models’ og har set dit billede, og du er lige den pige, vi leder efter. Jeg synes, du har en fantastisk udstråling, og jeg vil gerne bruge dig til Guccis vinterkollektion. Kom ind på modelbureauet fredag klokken 13:00, så vi kan tale om det. Hilsen Ricco Zander, Gorgeous Models«. Malous hjerte hamrede vildt. Hun greb sin mobil og ringede til Clara. Pigerne kunne høre, hvordan hun skreg i telefonen af glæde, og fnisede for sig selv. Malou plaprede løs: »I skal med på fredag, så I kan se mig blive supermodel! Jeg skal bo og leve som model i Milano, Paris og New York. Og jeg skal være kæreste med Orlando Bloom! Men I må ikke sige noget på fredag, for det skal kun handle om mig! Jeg kommer til at tjene kassen!«. Fredag klokken præcis 13:00 bankede pigerne på døren til Gorgeous Models kæmpestore modelstudie på Strøget. Ricco Zander kiggede forundret på Malou og spurgte i en snobbet tone: »Hvad vil du her?«

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her