Han gungrer af sted på løbebåndet og pruster som en Darth Vader på flugt. Morten Alhede, 29 år, bærer en kraftig maske, som gør, at man kan måle ilt- og kuldioxid i hans udånding. Men den blokerer helt klart også for luftindtaget. Han sveder ud over masken, og den stramme løbetrøje klistrer vådt. »Hold den lidt i endnu. Du er oppe på 16 km i timen, det er flot«. Louise Seier står i hvid kittel og opmuntrer ham. Nu skal Morten Alhede helt op og nå sin maksimale puls.

LÆS ARTIKEL Muskler er roden til alt sundt

Da han endelig må give sig, er han ved at trimle ned af løbebåndet, men inden han får lov at slippe, skal Louise Seier prikke ham i fingeren endnu en gang.

Det har hun gjort en snes gange i løbet af belastningstesten for at måle på blodets sammensætning. Hun holder blandt andet øje med, hvornår det begynder at producere mere mælkesyre end den, han selv kan skaffe sig af med.

Syregrænsen
Netop den grænse, mælkesyretærsklen, er enormt vigtig for en idrætsmand. For skal man – som Morten Alhede – gennemføre sin første jernmand, har man brug for at vide, præcis hvor mange pulsslag man kan tillade sig at være oppe på, før man begynder at syre til.

LÆS ARTIKELEn jernmand er 38 år, veluddannet og vild med Facebook »Jeg er med i forsøget, fordi jeg godt vil lære min krop bedre at kende. De her test er meget værd, når man dyrker sport. Du skal betale 1.500-2.000 kroner for noget, der minder om det ude i byen«, siger Morten Alhede. Ud over mælkesyregrænsen måler testen løbeøkonomi – altså hvor langt man ’går på literen’. Og så selvfølgelig konditallet, der er udtryk for, hvor godt kredsløbet omsætter ilt. I Morten Alhedes tilfælde er konditallet oppe at ringe på 67. Men sådan har det ikke været altid. Morten Alhede er kemiingeniør og har lavet ph.d. i mikrobiologi. Under studierne på DTU sad han alt for stille alt for længe. For fem år siden måtte han pludselig erkende, at han vejede 100 kilo og efter blot to minutter på en squashbane måtte smide sig på ryggen og give op over for kammeraterne.