EU-penge til skilift på Bornholm vækker tysk harme

De må løbe på slalomski alt det de overhovedet vil på Bornholm. Bare ikke på EU’s regning. Sådan lyder det fra et førende tysk medlem af EU-parlamentet efter, at den tyske avis Die Welt har beskrevet, hvordan Danmark i to omgange har uddelt penge fra EU's såkaldte landdistriktsmidler til at finansiere en skibakke på Bornholm. Senest har foreningen Bornholms Skivennner fået godt 245.000 kroner til køb af en skilift. »Det giver ingen mening, at bruge EU-penge på en skiløjpe et sted som Bornholm, hvor der skal ekstraordinære klimatiske forhold til for, at der kan komme noget som helst ud af pengene«, siger Inge Graessle som er medlem af EU-parlamentets budgetudvalg for det konservative tyske parti CDU. Hun peger samtidig på, at det er medlemslandenes ansvar at sørge for, at EU's landdistriktsmidler bliver målrettet erhvervsudvikling og beskæftigelse. Minister vil ændre reglerne Det er minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S), der fremover uddeler EU's landdistriktsmidler. Han henviser til, at det er den tidligere VK-regering, der har givet EU-pengene til liften og skibakken. Men han er enig i, at landdistriktsmidler fremover skal målrettes til projekter som skaber arbejdspladser. »Hele administrationen af midlerne skal strømlines«, siger Carsten Hansen. Og inden for det nye regelsæt er det, i følge ministeren, usandsynligt, at der bliver uddelt flere EU-penge til skiløb på danske bakker. »Det beror altid på en konkret vurdering. Men det er tvivlsomt om en skibakke igen vil gå igennem«. Slut med striptease Inge Graessle opfordrer også den danske regering til at stramme reglerne for alle EU's tilskudsordninger, når vi under vores EU-formandskab sidder for bordenden i forhandlingerne om unionens budget frem til 2020. Det skal være slut med historier om penge fra EU til striptease og alpint skiløb i et af verdens fladeste lande. »Skibakken er kun toppen af isbjerget. Sagen viser at vi skal overveje, hvordan vi får mest ud af EU's tilskud«, siger Graessle. Alle parter understreger, at bornholmerne bag projektet intet har gjort forkert. De har blot brugt støtteordningen. Skibakke kan åbne om tre uger I denne vinter forventer Bornholms Skivenner, at skibakke kan være åben i tre uger. Hvilket svarer til et gennemsnitsår. Men sidste år under den usædvanlige kolde vinter i Danmark havde bakken åben fra slutningen af december til marts og havde to tusinde besøgende. Hans Jørgen Jensen, der leder den erhvervsforening på Bornholm der indstillede skiliften til EU-støtten kalder da også skibakken »en kæmpe succes«. »Skibakken er er ikke et kommercielt projekt. Men jeg har ikke dårlig samvittighed. For den handler om livskvalitet, og appelerer især til unge i et udkantsområde«, siger han. Eva Kjer Hansen strammede Det er ikke første gang EU-midlerne til skibakken på Bornholm møder kritik. Allerede i 2008 gik historien om ’skiløbet på solskinsøen’ rundt i Europa. Fordi Ole Harild, der er initiativtager til projektet og ejer af klinten hvor skibakken ligger, i 2006 havde fået omkring 590,000 EU-kroner til at etablere bakken. I 2006 var det Fødevareministeriet der herhjemme administrerede EU's landdistriktsmidler, og da Ole Harild fik sine penge hed fødevareministeren Hans Christian Schmidt (V). Men da sagen kom op i de udenlandske medier, havde Eva Kjer Hansen (V) overtaget Fødevareministeriet, og til BBC udtalte hun, at reglerne for landdistriktsmidlerne ville blive strammet op. »Kriterierne for at modtage støtten er ikke strenge nok. Skruen skal strammes«, sagde Eva Kjer Hansen. Behov for yderligere stramninger På trods af det fik Bornholms Skivenner altså igen i 2010 EU-penge til en skilift – mens Kjer Hansen var fødevareminister. Eva Kjer Hansen, der i dag er formand for Folketingets Europaudvalg, mener hun gjorde alt for at stramme regler inden for EU's retningslinjer. »Mit ansvar var at se på retningslinjerne i Danmark. Og der blev gjort meget for, at der skulle mere konkrete effekter og mere gennemarbejdede projekter til for at modtage midlerne«, siger hun. Eva Kjer Hansen tilføjer, at hun deler Inge Graessle opfattelse af, at der er behov for at reformere EU's tilskudsordninger. »Det er tvivlsomt om vi får nok ud af midlerne. Derfor ender vi også altid i en diskussion om hvorvidt projekterne er velbegrundede. Eller om der er blevet uddelt penge, fordi der var nogle EU-midler der bare skulle bruges på et eller andet tåbeligt projekt«. FACEBOOK