Lars Løkke Rasmussen – ’Gribben fra Græsted’ – er kommet i dopingkontrollens søgelys.TIDLIGERE STATSMINISTER I DOPINGSAG Det internationale cykelforbund indleder nu en dopingundersøgelse imod Lars Løkke Rasmussen, som kører for det danskejede Team Rynkerøv. »Han har tilsyneladende løjet om sit opholdssted, og det kan vi naturligvis ikke acceptere«, siger en talsmand for forbundet, efter at Løkke havde oplyst, at han skulle til Rio, men i stedet dukkede op i Chicago. »Vi havde en lignende sag for nogle år siden med en dansk rytter, som oven i købet også hed Rasmussen. Det er åbenbart et tilbagevendende problem, I har«, konstaterer talsmanden. Det var i går ikke muligt at få en vrissen kommentar fra Lars Løkke Rasmussen, hvis tur til Paris med Team Rynkerøv nu synes at være i overhængende fare. SKATTEAFTALEN: DET KRÆVER ENHEDSLISTEN •Øjeblikkelig indførelse af roadpricing på Strandvejen. •Bjarne Corydon skal indkalde til pressemøde og sige, at de rige er nogle svin. •Ingen forhøjede fedt- og sukkerafgifter, for det ville bare gå ud over folk, der vender den tunge ende nedad. •De afsluttende forhandlinger må ikke gå ud over Frank Aaens middagssøvn. LYNINTERVIEWNicklas Bænkner, hvorfor vil du ikke acceptere Uefas afgørelse i underbuksesagen? »Fordi den er under bæltestedet!«. SIDSTE EM-NYT Efter flere alvorlige fejlkendelser i de indledende EM-kampe har det europæiske fodboldforbund besluttet at indkalde dommerne til ekstra synstest inden kvartfinalerne. FACEBOOK
Dansk cykelrytter løj om sit opholdssted
Lyt til artiklen