Mikkel Hansen er lykkelig. Siger han. Lykkelig over at skulle bo i Byernes By i fire år. Og lykkelig over at skulle være med til et håndboldeksperiment, der i stil og ambitioner minder om det, han havde en hovedrolle i på den storkøbenhavnske scene – men som styrtede i grus og forvandlede sig til en bizar parentes i den danske håndboldhistorie: kapitlet om den kortvarige succes, AG København. Nu begynder Mikkel Hansen forfra i Paris – i klubben Paris Handball, et ’barn’ i familien Paris Saint-Germain, der udelukkende er kendt for sit fodboldhold, og som i dag ejes af QSI og har Nasser Al-Khelaifi som præsident. Emirens penge betaler QSI? Ja, det er en ny storinvestor på den globale sportsscene – Qatar Sports Investments, der har hjemmebane i den arabiske oliestat og rod i den siddende emirs familie, og som altså nu ønsker at sætte sit præg på de store boldspil. Med udgangspunkt i de europæiske ligaer. »Det er tanken, at der skal ske en masse i de kommende år«, fortæller Mikkel Hansen. »Som jeg kan se det, vil ejerne gøre Paris SG til et nyt FC Barcelona – forstået på den måde, at klubben i Paris skal være dominerende i de store boldspil som fodbold, basketball og håndbold«. Det stod mellem Paris og Barcelona 10 håndboldspillere er blevet købt ind til den parisiske klub, der skal spille i Stade Pierre de Coubertin i det 16. arrondissement, og som var tæt på at ryge ud af den bedste franske række i den forgangne sæson – men som i den kommende skal udfordre klubber som Montpellier og Chambery i kampen om mesterskabet og deltagelsen i Champions League. »Det bliver fantastisk spændende – og det var derfor, jeg valgte Paris Handball som min nye klub efter opløsningen af AG København«, siger Mikkel Hansen, der i kraft af sit talent og sin status som ’verdens bedste håndboldspiller’ havde et vognlæs tilbud at bladre i. Men som meget hurtigt endte med at skulle vælge mellem to klubber: Paris – eller Barcelona. »Det var slet ikke på tale at blive i Danmark og eksempelvis spille for det nye Kolding-projekt. Det kunne jeg bare ikke efter tiden i AG København; jeg vidste, jeg skulle prøve noget på samme niveau og med samme grad af udfordring. Derfor gik jeg efter de mest krævende klubber – og derfor valgte jeg, som jeg gjorde. Men jeg må indrømme, at det var meget svært at skulle sige nej til Barcelona. For det er en klub og en stab, jeg kender, og som jeg har et godt forhold til. Derfor gjorde det ondt at skuffe dem«. En spændende proces Det var elementet af eventyr og pionerånd, der fik den 24-årige danske landsholdsspiller til at vælge den parisiske klub – ganske som det var de samme grunde, der for to år siden fik ham til at forlade Barcelona til fordel for AG København. »Jeg har det rigtigt godt med min beslutning. Jeg ved, jeg har valgt det rigtige for mig. Udfordringen er meget stor, men samtidig bliver det en meget spændende proces at skulle bygge et nyt hold op. Og vi får det ikke let, for en række franske klubber har virkelig forstærket sig til denne sæson, bl.a. har den økonomiske krise i spansk håndbold betydet, at en række spanske spillere er kommet til Frankrig«. Ser man bort fra dit klubskifte, har der været meget stille omkring din person siden OL. Har du ’gemt’ dig lidt? »Det kan man godt sige. Sæsonen var meget lang og sluttede dumt, så jeg havde brug for at trække vejret og tænke mig grundigt om. Og være lidt i fred. Jeg havde det skidt med det hele«, svarer Mikkel Hansen. Var den olympiske turnering en stor skuffelse for dig? »Ja, det var den. Virkelig en stor personlig skuffelse. Jeg tror – når det hele var kommet på afstand – at jeg havde accepteret nederlaget i kvartfinalen, hvis vi havde tabt til et hold, der havde spillet et brag af en kamp og sat os helt til vægs. Men det var der jo ikke tale om, Sverige var på ingen måde imponerende i sit spil. Det var vores indsats, der var dårlig. Og dét gør skuffelsen stor. Så stor, at det ikke har været let at skubbe den væk. Men nu er jeg kommet videre«. Hvad var dine forventninger til OL? En medalje? »Jeg havde regnet med mindst en plads i semifinalen, mindst. Derfor var det også frygteligt at ryge ud til Sverige«. Skyldes dit holds dårlige præstation, at I – som det også var tilfældet i 2008 – kom til OL som europamestre, og at I egentlig havde vundet det, der skulle vindes? At I altså ikke var så ’sultne’, når det kom til stykket? »Jeg forstår, hvad du mener, men jeg kan ikke svare på det. Blot håber jeg, det ikke er tilfældet. Nu har jeg været med i to olympiske turneringer, og jeg må sige, at det er turneringer, hvor ingen hold leverer godt angrebsspil. Kroaterne gjorde det vel i begyndelsen af turneringen, men kunne ikke holde stilen, og for vores eget vedkommende begrænsede det gode spil sig til 40 minutter i kampen mod Serbien«. Betyder skuffelsen ved OL noget for dit forhold til landsholdet? »Overhovedet ikke. Jeg spiller videre, intet er forandret. Vi har et godt hold, og nu skal vi bare se at få lagt OL bag os«. Den forgangne sæson har været lang for flere af jer topspillere. Der var både EM og OL, det hjemlige mesterskab og Champions League. Det bliver helt anderledes i den kommende sæson – her er ’bare’ VM og det franske mesterskab for dig, men ingen Champions League. Hvilken betydning får det? »Det vil vise sig. Jeg er en type spiller, der helst vil træne hårdt og være med i alle kampe i alle turneringer. Men det er rigtigt, at den seneste sæson var meget hård, helt uden pauser, og måske har det tæret mere på kræfterne, end jeg har anet. Derfor kan det vise sig at være godt at slippe for Champions League i denne sæson – for i klubben har vi brug for al mulig tid til at spille os helt nye, fremmede spillere sammen. Vi har virkelig brug for træning, virkelig brug for at få noget i benene og lære hinanden godt at kende«. Hvordan vil du betegne jeres spillestil? »Det er svært at sige lige nu. Vi har kun trænet sammen i ganske kort tid, og vi skal først til at lære hinanden at kende. Men i den testturnering, vi spillede i Basel, var stilen vel lidt skandinavisk. Det var i hvert fald noget, jeg kendte til«, griner Mikkel Hansen. Du har en fransk træner, du har flere franske og spanske holdkammerater, der er også en islænding på holdet. På hvilket sprog kommunikerer I? »Indtil videre engelsk – men forhåbentlig kan jeg snart tale med på fransk. Når vi først er kommet i gang med turneringen, skal jeg have fransktimer to-tre gange om ugen«. Den franske liga indledes 13. september.