Flådechefer frygter krydstogtkatastrofe

Lyt til artiklen

Ingen nævner ’Titanic’ med et ord, men flådecheferne på den danske base Grønnedal i Arsukfjorden i det sydlige Grønland frygter med stor alvor en krydstogtkatastrofe i de farefyldte grønlandske fjorde.

Derfor har flåden besluttet at placere et par af sine stærke nordatlantiske skibe i krydstogtområderne på både Vest- og Østgrønland i sommerperioden. Det oplyser kontreadmiral Henrik Kudsk, der er chef for Grønnedalbasen. Krydstogtskibe skal sejle parvis »Vi har ansvaret for redningsarbejdet i de arktiske farvande fra Kap Farvel i Sydgrønland og til Nordpolen. Området er kolossalt, og det siger sig selv, at vi ikke kan være alle steder«, siger admiralen. »Erfaringer fra Antarktis viser, at der skal et krydstogtskib til at redde et krydstogtskib – ingen andre skibe har en sådan kapacitet. Derfor anbefaler vi også rederierne at samarbejde og sejle parvis, når de begiver sig ind i de grønlandske fjorde«. Livsfarligt at komme for tæt på Kommandørkaptajn Jan Bøgsted er en af dem, der fra operationscentret på Grønnedal skal koordinere redningsaktionen, hvis et af krydstogtskibene med eksempelvis 4.200 personer om bord forliser. »Faktisk er der slet ikke tale om et ’hvis’, men om ’hvornår’ det sker«, fastslår Jan Bøgsted. »For det er kun et spørgsmål om tid«. »Krydstogtrejser sælges på oplevelser. Det handler om at komme så tæt på et isfjeld, at man næsten kan røre det. Jo tættere på, jo større oplevelse, og jo bedre historie er der at fortælle derhjemme. Sådan ser krydstogtrederierne på det – mens vi, der skal stå for redningsarbejdet, gerne vil have dem til at holde sig så langt væk fra isbjergene og de store bræer som muligt. For det er livsfarligt at komme for tæt på«. 36 krydstogtskibe besøgte Grønland i år. På en enkelt dag i august var 14 krydstogtskibe fordelt på vest- og østkysten, to af dem havde 4.200 personer om bord.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her