Ungdomsuddannelser: Godt med strengere prøvekrav

Lyt til artiklen

Det er både fornuftigt og helt rigtigt at stille krav om, at danske elever skal bestå folkeskolens afgangsprøver i dansk og matematik for at kunne fortsætte i uddannelsessystemet. Det mener både formanden for Gymnasieskolernes Rektorforening, Jens Boe Nielsen, og direktøren for Danske Erhvervsskoler, Lars Kunov, efter at Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti vil gøre optagelsen til ungdomsuddannelserne afhængig af, om eleverne som minimum afslutter folkeskolen med karakteren 2 i de to fag. »Det lyder rigtig fornuftigt. Det vil være godt, at der bliver lagt et pres på eleverne for at præstere til afgangsprøven, så den har en funktion og noget vægt. Sådan er det ikke i dag«, siger Jens Boe Nielsen og bliver bakket op af Lars Kunov:

LÆS OGSÅ VKO vil sende elever der dumper afgangsprøve på sommerskole

»Jeg synes, det er et udmærket forslag. Vi er nødt til at sikre, at de, der starter på en ungdomsuddannelse, har de basale læse-, skrive- og regnefærdigheder. Ellers har de ikke en realistisk chance for at gennemføre«.

I dag skal eleverne i 9. og 10. klasse aflægge afgangsprøve i en række fag. Prøverne har ingen reel betydning for, om eleverne kan fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Det har til gengæld den såkaldte uddannelsesparathedsvurdering, der i 9. klasse afgør, om eleverne er parate til at gå på en ungdomsuddannelse.

Flere erhvervsuddannelser screener dog i dag eleverne, inden de får lov at starte. Det gælder blandt andet på en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner, Niels Brock, der kræver, at nye handelsskoleelever består en optagelsesprøve.

Eksamener er lotteri

Uddannelsesforsker og centerleder på Center for Ungdomsforskning på Aarhus Universitet Noemi Katznelson peger på, at der kan være en del faldgruber i forbindelse med VKO’s forslag.

Derfor mener hun, der er behov for grundige analyser af, om de 18 procent af 9.-klasserne, der ved afgangsprøverne i 2011 klarede sig dårligere end karakteren 2 i enten dansk eller matematik eller ikke aflagde prøve, er de samme som dem, der falder fra på ungdomsuddannelserne.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her