Også som 32-årig og langt henne i en professionel karriere, der i øjeblikket suser af sted på 12. sæson, er det tilsyneladende muligt at puste nyt liv i både præstationer og drømme. Det er australieren Michael Rogers (Sky) i hvert fald i fuld gang med at gøre i øjeblikket i Bayern Rundfahrt. Tre VM-titler på stribe i enkeltstart fra 2003 og frem – den første kom dog kun i hus, fordi skotten David Millar blev frataget guldet på grund af doping – skabte Rogers et anseligt ry. Første internationale enkeltstartssejr siden 2005 Men fra han i 2005 tronede øverst på sejrsskamlen efter tempokappestriden ved verdensmesterskaberne i Madrid med spanieren Ivan Gutierrez og den senere firedobbelte VM-triumfator og ligeledes sejrherre ved OL i Beijing, schweizeren Fabian Cancellara ved sin side, er det indtil i dag aldrig lykkedes ham aldrig at vinde en enkeltstart i international sammenhæng. Det skete så til gengæld med fuld effekt i dagens 26,6 km lange opgør mod klokken i Feuchtwangel, hvor Rogers som indehaver af den førertrøje, han sikrede sig allerede på 2. etape, blev sendt sidst af sted og gennemførte distancen på 31.14 minutter. Richie Portew kun slået med fem sekunder Nærmest til at true australieren var landsmanden og holdkammeraten Richie Porte, der blev slået med fem sekunder, mens franskmanden Jérôme Coppel (Saur Sojasun) var 16 sekunder efter på tredjepladsen. Sammenlagt fører Rogers med 25 sekunder til Coppel, mens russeren Vladimir Gusev (Katusha) som nr. 3 er 30 sekunder efter. Cancellara tilbage efter lang pause Den store stjerne i Bayern Rundfaht er Fabian Cancellara, der i det sydtyske arrangement vender tilbage efter det meningsløse uheld i Flandern Rundt, da han 1. april styrtede på grund af en skødesløst henkastet drikkedunk og brækkede kravebenet fire steder. Den sympatiske schweizer er endnu en anseligt stykke fra topformen. Efter allerede at have sat meget tid til på de foregående etaper, blev Cancellara kun nr. 14 i favoritdisciplinen enkeltstart slået med 1.16 minut af Michael Rogers. Sammenlagt er schweizeren at finde som nr. 91 med et minus på 12.03 minutter. Team Saxo Bank er også med i løbet og har polakken Jaroslaw Marycz som bedste mand på 14. pladsen 1.52 minutter efter Rogers.
Fabian Cancellara er langt fra topformen
Lyt til artiklen